19. august 2019
Ifølge regeringspartiernes ledere er tanken, at det skal være muligt at give indberetninger til de enkelte myndigheder via en it-løsning. Den skal sikre, at whistlebloweren ikke får afsløret sin identitet. Til gengæld skal det være muligt for modtageren af informationerne at spørge ind til detaljer og uddybninger, mens anonymiteten stadig bevares. (Arkivfoto).
Ifølge regeringspartiernes ledere er tanken, at det skal være muligt at give indberetninger til de enkelte myndigheder via en it-løsning. Den skal sikre, at whistlebloweren ikke får afsløret sin identitet. Til gengæld skal det være muligt for modtageren af informationerne at spørge ind til detaljer og uddybninger, mens anonymiteten stadig bevares. (Arkivfoto).
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Regeringen klar med whistleblowerordning på statens område

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regeringen klar med whistleblowerordning på statens område

Tibetsagen og sagen om svindel i Socialstyrelsen er blandt årsagerne til ny whistleblowerordning.

Danmark - 19. februar 2019 kl. 22:47
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) annoncerer i en kronik i Berlingske onsdag, at der skal være en anonym whistleblowerordning på statens område.

arrow Læs også: Whistleblower-ordning selvcensur blandt offentlige ansatte

- Den offentlige sektor fungerer godt. Som regel. Men i den seneste tid har der været nogle grelle undtagelser, skriver de tre ministre i Berlingske.

Her nævner de Tibetsagen og sagen om svindel i Socialstyrelsen.

Det er især på Justitsministeriets område, at der har været problemer. Allerede fra 1. marts skal ansatte i politiet, kriminalforsorgen og Justitsministeriet derfor anonymt kunne indberette strafbare forhold.

Senere følger andre af statens områder, skriver Berlingske. Ordningen skal offentligt ansatte bruge til at afsløre fejl, forsømmelser og ulovligheder hos myndighederne.

Det kan være grove overtrædelser af lovgivningen og af interne retningslinjer om for eksempel habilitet, tjenesterejser og modtagelse af gaver.

Tiltaget vækker glæde hos Dansk Magisterforening, som har kæmpet for en whistleblowerordning på området i mange år.

- Hvis man på sin arbejdsplads oplever kritisable forhold, som man samtidig ikke kan gøre noget ved, forårsager det moralsk stress. Det vil denne ordning kunne afhjælpe, siger Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, til Berlingske.

- Vi håber, at resten af det offentlige og det private følger efter. Men lige nu er dette et vigtigt skridt. Vi er meget tilfredse med initiativet.

Ifølge regeringspartiernes ledere er tanken, at det skal være muligt at give indberetninger til de enkelte myndigheder via en it-løsning. Den skal sikre, at whistlebloweren ikke får afsløret sin identitet.

Til gengæld skal det være muligt for modtageren af informationerne at spørge ind til detaljer og uddybninger, mens anonymiteten stadig bevares.

arrow Kommune skal undersøge anonym sladreordning
22. februar 2019 kl. 06:11 Opdateret: kl. 16:06