19. september 2020
Christina Egelund og Simon Emil Ammitzbøll-Bille fra partiet Fremad bør være lidt bekymrede over lille tilslutning i politisk meningsmåling, mener Avisen Danmarks politiske redaktør, Thomas Funding. (Arkivfoto)
Christina Egelund og Simon Emil Ammitzbøll-Bille fra partiet Fremad bør være lidt bekymrede over lille tilslutning i politisk meningsmåling, mener Avisen Danmarks politiske redaktør, Thomas Funding. (Arkivfoto)
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Redaktør om måling: Ammitzbøll-Bille og Egelund må være bekymrede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Redaktør om måling: Ammitzbøll-Bille og Egelund må være bekymrede

Thomas Funding ser flere udfordringer for partiet Fremad, der får 0,1 procent i Voxmeter-måling.

Danmark - 18. november 2019 kl. 13:56
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

0,1 procent af stemmerne. Sådan var tilslutningen til Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelunds nye parti, partiet Fremad, i den seneste meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.

arrow Læs også: FAKTA: Så mange mandater står partierne til lige nu

Den manglende opbakning fra vælgerne til den tidligere Liberal Alliance-duo må give anledning til panderynker hos partistifterne, mener Thomas Funding, politisk redaktør hos Avisen Danmark.

- Det er grundlæggende lidt bekymrende for de to partistiftere. Det kommer efter en periode, hvor der har været maksimal opmærksomhed om projektet og dem.

- De har virkelig fået meget medietid, så at de på den baggrund ikke kan svinge det op til mere end det her, det ville jeg være en smule bekymret over, hvis jeg var dem, siger Thomas Funding.

Den politiske redaktør mener, at partiet Fremad grundlæggende står med to store udfordringer.

Den ene er, om der er plads til endnu et borgerligt parti i dansk politik, hvilket vælgerne foreløbig ikke synes at mene.

Den anden udfordring handler for Thomas Funding om, at konstellationen Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund i hans øjne "ikke er et voldsomt stærkt hold at stille med".

Han mener, at især Simon Emil Ammitzbøll-Billes troværdighed er udfordret.

- Jeg tror, at hans troværdighed er tynd i mange vælgeres øjne. Dels fordi han har været så stor en del af det projekt, han nu forsøger at lægge afstand til.

- De ting, han nu kritiserer Liberal Alliance for, dér har han været en del af ledelsen, siger han.

Thomas Funding peger specifikt på den stramme udlændingepolitik og en skeptisk kurs i forhold til EU som to elementer, hvor Simon Emil Ammitzbøll-Bille i en del år hos Liberal Alliance stod for en anden kurs, end han lægger op til nu.

Og så er der det med partiskiftene. Efter De Radikale, Borgerligt Centrum og Liberal Alliance har Simon Emil Ammitzbøll-Bille taget hul på sit fjerde parti.

Thomas Funding mener, at det med så mange partiskift er svært at sælge en troværdig historie til vælgerne.

For nylig viste en rundspørge, som Voxmeter lavede for Ritzau, at 64 procent af de adspurgte erklærede sig helt eller delvist enige i udsagnet om, at "det skader Simon Emil Ammitzbøll-Billes personlige troværdighed som politiker, at han har været medlem af fire partier".

Thomas Funding mener, at der skal noget ekstraordinært til, for at partiet Fremad kan få politisk medvind.

- Hvis de lykkes med at få en virkelig profil ind, så kan det potentielt være en "game changer".

- Men jeg anser det for ret usandsynligt, at de med det nuværende setup kan lykkes med deres projekt, siger han.

arrow Partiet Fremad skraber bunden i meningsmåling
18. november 2019 kl. 10:21 Opdateret: kl. 10:22
arrow LA vil op på hesten igen
18. november 2019 kl. 04:00 Opdateret: kl. 17:17
arrow Efter valget - Hvad så nu for Liberal Alliance?
18. november 2019 kl. 04:00 Opdateret: kl. 17:26
Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?