6. december 2019
Cirka 760 patienter får hvert år erstatning efter en fejldiagnose. Det er både mindre alvorlige skader, men også skader, hvor patienter dør, fordi diagnosen overses, forsinkes eller stilles forkert. (Arkivfoto)
Cirka 760 patienter får hvert år erstatning efter en fejldiagnose. Det er både mindre alvorlige skader, men også skader, hvor patienter dør, fordi diagnosen overses, forsinkes eller stilles forkert. (Arkivfoto)
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rapport: Forkerte diagnoser koster over 60 liv hvert år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rapport: Forkerte diagnoser koster over 60 liv hvert år

Diagnosefejl i sundhedssystemet er udbredt og sker tit i den første kontakt med sundhedsvæsnet, viser rapport.

Danmark - 04. december 2019 kl. 22:51
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De seneste ti år har 7600 patienter fået tilkendt erstatning i det danske sundhedsvæsen for skader forårsaget af fejldiagnosticering.

Hvert år dør cirka 63 patienter som følge af en forkert diagnose.

Det fremgår af en rapport fra Patienterstatningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

arrow Læs også: Lægeforening om fejldiagnoser: Nogle kunne være undgået

Rapporten er baseret på Patienterstatningens data fra 2009 til 2018 og er en kortlægning af omfanget af fejldiagnosticering i det danske sundhedssystem.

Det er første gang, der er lavet en sådan kortlægning, og det er yderst vigtigt, hvis patientsikkerheden skal styrkes, mener Inge Kristensen, der er direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

- Der bliver stillet tusindvis af diagnoser i Danmark hvert år - og heldigvis er mange af dem rettidige og rigtige - men der er også tilfælde, hvor de kunne være stillet hurtigere.

- Vi skal lære alt det, vi kan, når det går galt, så vi kan sikre, at så mange som muligt får den rigtige diagnose til rette tid, siger hun.

Det er oftest i begyndelsen af et behandlingsforløb, fejlene bliver begået, fortæller Eva Benfeldt, der er speciallæge og har været med til at skrive rapporten og gennemgået lidt over 200 af sagerne.

- Det er i den indledende fase, hvor man lytter til patientens historie, undersøger patienten og måske bestiller de første undersøgelser, det oftest går galt.

- Ud fra de oplysninger vi har haft adgang til, kan vi ikke fastslå præcis, hvorfor fejlene sker, siger hun.

Men Eva Benfeldt peger på flere mulige grunde til, at der bliver givet forkerte diagnoser.

- Faktorer som tidspres, mangelfuld kommunikation mellem patient og læge, manglende adgang til kollegial sparring eller manglende inddragelse af patientens pårørende er alle gode bud, siger hun.

Der er flere steder at sætte ind for at mindske fejldiagnosticering, mener Inge Kristensen.

- Sundhedspersonalet skal blive endnu bedre til at lytte til patienterne og deres pårørende. Man skal arbejde mere systematisk med at stille diagnoser, hvilket man kan gøre ved at bruge kunstig intelligens eller støtteværktøjer.

- Men det er et teamarbejde at stille en diagnose, hvor de sundhedsprofessionelle også skal lytte til hinanden - så der er en del steder, man kan lære noget og blive bedre, siger hun.

Det er Patienterstatningen, som behandler sager om erstatningskrav fra patienter, der er kommet til skade i forbindelse med behandling i sundhedsvæsnet.

Samlet er der fra 2009 til 2018 udbetalt et beløb på 2,25 milliarder kroner i erstatning for diagnosefejl til skadelidte patienter og deres pårørende.

arrow Patienter vil have mere tid hos lægen efter fejldiagnoser
05. december 2019 kl. 08:28 Opdateret: kl. 08:30