19. juni 2018
Radikale Venstres leder, Morten Østergaard, holdt torsdag eftermiddag tale på Folkemødet på Bornholm.
Radikale Venstres leder, Morten Østergaard, holdt torsdag eftermiddag tale på Folkemødet på Bornholm.
Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Radikale øger afstand til S: Kræver garanti for at DF holdes ude

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Radikale øger afstand til S: Kræver garanti for at DF holdes ude

Morten Østergaard (R) kræver, at Socialdemokratiet gør sig helt uafhængigt af DF, hvis rød blok vinder magten.

Danmark - 14. juni 2018 kl. 19:17
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Afstanden mellem Socialdemokratiet og Radikale ser torsdag ud til at være blevet endnu længere.

I sin partiledertale ved Folkemødet skærper Radikales politiske leder, Morten Østergaard, således tonen over for Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.

arrow Læs også: Frederiksen: Hellere erkende fejl end følge forkert spor

Han stiller som betingelse for radikal støtte til en kommende socialdemokratisk ledet regering, at det spirende parløb med Dansk Folkeparti stopper.

- Jeg vil garantere, at vi efter næste valg kun støtter en regering, der vil gøre sig uafhængig af Dansk Folkepartis politik, lød det kontant fra partilederen.

Dermed udelukker Østergaard, at Radikale vil være med til at danne parlamentarisk flertal for Mette Frederiksen, hvis hun vil føre udlændingepolitik med DF.

Men det gælder eksempelvis også den økonomiske politik og EU-spørgsmål, hvor Radikale også ser markant anderledes på tingene end Dansk Folkeparti.

Dermed er tonen skærpet yderligere, efter at Mette Frederiksen i sidste uge meldte ud, at hun efter 25 års tæt samarbejde ville gå til valg på at danne en socialdemokratisk etpartiregering uden Radikale.

Det sker, fordi de to partier ifølge Frederiksen er gledet for langt væk fra hinanden på udlændingeområdet, hvor Socialdemokratiet er slået ind på en skrappere kurs end tidligere.

Men det bliver altså uden De Radikales stemmer. Østergaard siger således i sin tale:

- I kan ikke både regne vores politik fra og tælle vores mandater med.

Efter talen uddyber Morten Østergaard, at Radikale ikke har tænkt sig at gå på kompromis, når der på et tidspunkt skal forhandles om regeringsgrundlag.

- Vi vil vide på forhånd, hvilken politik der skal føres. Og det gælder ikke kun på udlændingeområdet, som ellers fylder rigtigt meget. Men det gælder også på uddannelses- og økonomipolitikken.

- Jeg har givet danskerne tryghed ved, at der er et valg. Og det er et forsøg på at sige, at der er en anden vej end den, vi er på vej ud af nu.

arrow Mette F. på Folkemødet: Vil gøre op med præstationssamfundet
15. juni 2018 kl. 13:32 Opdateret: kl. 13:34
arrow Mette F. afviser Østergaards krav om at lukke DF ude
15. juni 2018 kl. 11:13 Opdateret: kl. 11:14
arrow Studerende: Uddannelsesloft spænder ben for ny viden
14. juni 2018 kl. 21:56 Opdateret: kl. 21:58