1. oktober 2020
Det radikale folketingsmedlem Stinus Lindgreen træder med sin hestehale ud på Christiansborgs bonede gulve. Det var da også meningen med hans kandidatur ikke at være som de andre. Den 9. august fylder han 40 år. (Arkivfoto)
Det radikale folketingsmedlem Stinus Lindgreen træder med sin hestehale ud på Christiansborgs bonede gulve. Det var da også meningen med hans kandidatur ikke at være som de andre. Den 9. august fylder han 40 år. (Arkivfoto)
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Radikal heavy metal-ordfører i Folketinget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Radikal heavy metal-ordfører i Folketinget

Den radikale Stinus Lindgreen gik ind i politik under parolen "En forsker i Folketinget". Den baggrund har han brugt aktivt, ikke mindst under coronakrisen.

Danmark - 09. august 2020 kl. 07:00
Af Ritzau

Med sin hestehale og T-shirts ser De Radikales Stinus Lindgreen ud som få andre på Christiansborg.

Han gik da også ind i politik, fordi han syntes, der manglede folk med hans baggrund på tinge.

Stinus Lindgreens baggrund og virke er grundet af forskning og videnskab, hvilket da også har kendetegnet hans første år på den landspolitiske scene.

Ikke mindst under coronakrisen, hvor han kontinuerligt har engageret sig ikke bare i det sundhedsfaglige, men også eksempelvis i datasikkerheden i app'en Smittestop.

Det var dog klimaet, der fik Stinus Lindgreen, der 9. august fylder 40, ind i Folketinget. Efter en uddannelse i datalogi, bioinformatik og forskning i klimaforandringer på New Zealand traf han beslutningen.

- Jeg havde aldrig været politisk aktiv før, men jeg følte et stort værdifællesskab med Radikale Venstre, sagde han efter valget til Altinget.

Det endte med en plads i Folketinget efter en kampagne med sloganet "En forsker i Folketinget". Her er han blandt andet sundheds- og ældreordfører samt forskningsordfører.

Stinus Lindgreen taler for videnskabelig evidens og fri forskning. Og så kæmper han mod alternativ behandling.

Ordføreren var senest oppe på de helt høje nagler, da Hjerteforeningen gav taletid til alternative behandlere i en kampagne rettet til unge.

- Naturligvis er det en rigtig god idé (at forsøge at nå unge, red.). Problemet var bare, at man her havde valgt en tilgang, der legitimerede en uskøn blanding af alternativ pseudovidenskab og decideret vås, rasede han i magasinet Ræson.

Så er glæden større ved hård rock. Ud over sine officielle ordførerskaber tog Stinus Lindgreen titlen "heavy metal-ordfører" på sig allerede kort efter valget.

- Jeg kritiserede tidligere finansloven for 2020 fra Socialdemokratiet for at have sjoflet heavy metal og afsætte nul kroner til området.

- Vi bevilger dobbelt så meget i De Radikales udspil, skrev han på Twitter i efteråret.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?