23. april 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Radikal cykelborgmester vil i Folketinget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Radikal cykelborgmester vil i Folketinget

De Radikales Klaus Bondam, der har været borgmester i København, vil i Folketinget for partiet.

Danmark - 09. marts 2021 kl. 07:50
Af Ritzau

Klaus Bondam, der tidligere har været valgt for De Radikale til borgerrepræsentationen i København, søger opstilling til Folketinget for partiet i København.

Det skriver Politiken.

- Jeg søger opstilling i Vesterbro-kredsen og har fået kandidatudvalgets nik til det. Jeg håber at blive en del af et stærkt radikalt hold til næste folketingsvalg, siger han til avisen.

København er et stærkt område for De Radikale, der ved valget i 2019 fik 16,4 procent af stemmerne i Københavns Storkreds.

Klaus Bondam, der er uddannet skuespiller, gik ind i politik i slutningen af 1990'erne og blev efterfølgende valgt til Københavns Borgerrepræsentation. Her blev han teknik- og miljøborgmester. Senere blev han beskæftigelses- og integrationsborgmester.

Efter karrieren i Københavns Byråd flyttede Klaus Bondam en periode til udlandet, men vendte hjem og blev direktør for Cyklistforbundet. I den rolle har han talt for øget cyklisme ikke mindst i København. En mærkesag han også havde i sin tid om borgmester.

Nu stiller han altså op til Folketinget for De Radikale. Ifølge ham selv sker det efter den voldsomt tumultariske periode, partiet har været igennem det seneste år.

Her endte anklager om krænkende adfærd med, at daværende formand Morten Østergaard måtte erkende, at han selv har udført krænkende adfærd, og han trak sig efterfølgende.

Sofie Carsten Nielsen overtog posten og efter en del rumlen mellem fløjene i partiet blev Martin Lidegaard næstformand.

- Det sidste trekvarte år har været ekstremt smertefuldt at være vidne til. Det gælder både lederskiftet og de store stemmeslugere, som var inde over Radikale Venstre i kortere perioder og så gik videre.

- Jeg mener, at tiden er kommet til at stille en vis alder og erfaring fra mange steder til rådighed, siger Klaus Bondam til Politiken.

Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?