24. oktober 2020
- Jeg er glad for, at der nu er enighed om en række tiltag om, hvordan vi på den korte bane kan skabe bedre sikkerhed for medarbejderne og de andre patienter på de retspsykiatriske afdelinger, siger justitsminister Nick Hækkerup (S) i en pressemeddelelse. (Arkivfoto).
- Jeg er glad for, at der nu er enighed om en række tiltag om, hvordan vi på den korte bane kan skabe bedre sikkerhed for medarbejderne og de andre patienter på de retspsykiatriske afdelinger, siger justitsminister Nick Hækkerup (S) i en pressemeddelelse. (Arkivfoto).
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Psykiatri og politi øger samarbejde efter fangeflugt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Psykiatri og politi øger samarbejde efter fangeflugt

Tættere samarbejde mellem psykiatrien og politiet skal hindre nye fangeflugter.

Danmark - 12. december 2019 kl. 12:17
Af Ritzau

Der var stor dramatik med både trusler og pistolskud, da bandemedlemmet Hemin Dilshad Saleh 19. november flygtede fra en psykiatrisk afdeling i Slagelse.

Lignende hændelser må ikke gentage sig. Derfor iværksætter justitsminister Nick Hækkerup (S) nu en række initiativer, som skal forbedre sikkerheden på psykiatriske afdelinger.

arrow Læs også: Yderligere en person anholdt efter dramatisk fangeflugt

- Jeg er glad for, at der nu er enighed om en række tiltag om, hvordan vi på den korte bane kan skabe bedre sikkerhed for medarbejderne og de andre patienter på de retspsykiatriske afdelinger, siger han i en pressemeddelelse.

Initiativerne er i første omgang på kort sigt. En samlet handlingsplan, som myndighederne er ved at udvikle, skal på længere sigt komme fangeflugter til livs.

Planen om de tre tiltag er aftalt mellem de fem regioner, Rigspolitiet, anklagemyndigheden og Kriminalforsorgen.

Initiativerne går blandt andet på tættere samarbejde mellem psykiatrien og politiet. Det gælder eksempelvis "grundig drøftelse" af sikkerhedsmæssige spørgsmål i forbindelse med indlæggelser af bandemedlemmer.

Derudover skal der også være tæt dialog mellem psykiatrien og anklagemyndigheden.

Det skal sikre, at et bandemedlems tid i psykiatrien begrænses, når der er mulighed for det.

Regionsrådsformand i Region Sjælland Heino Knudsen mener, at det er "rigtig, rigtig godt, at der er handlet hurtigt". Ifølge ham vil tiltagene have en virkning.

- Det vil betyde, at der er en ekstra opmærksomhed, hvis der skulle være tvivlsspørgsmål om, hvor farlig den pågældende person er.

- Derfor ser jeg det her som nogle væsentlige tiltag på den korte bane, indtil vi har en afklaring om, hvordan vi skal håndtere de her fanger på den lange bane, siger Heino Knudsen.

To mænd, der er mistænkt for at have deltaget i fangeflugten fra psykiatrisk afdeling i Slagelse, blev lørdag aften anholdt i Barcelona i Spanien.

24-årige Hemin Dilshad Saleh er så vidt vides stadig på fri fod.

arrow Sådan skete den dramatiske fangeflugt - truede sygeplejersker
03. februar 2020 kl. 14:47 Opdateret: kl. 14:00
arrow Redegørelse om fangeflugt: Sygehus skulle have begrænset besøg
03. februar 2020 kl. 13:03 Opdateret: kl. 13:04
arrow Udlevering af flugtfange kan trække ud
29. januar 2020 kl. 06:00 Opdateret: kl. 17:22
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?