5. december 2019
Bredbåndspuljen kan søges af borgere eller virksomheder, der bor i områder med ringe internetdækning, hvor tele- og energiselskaberne ikke vil lægge bredbånd på almindelige kommercielle vilkår. (Arkivfoto)
Bredbåndspuljen kan søges af borgere eller virksomheder, der bor i områder med ringe internetdækning, hvor tele- og energiselskaberne ikke vil lægge bredbånd på almindelige kommercielle vilkår. (Arkivfoto)
Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Provinsen får fortsat støtte til hurtigere internet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Provinsen får fortsat støtte til hurtigere internet

Selv om regeringen havde lagt op til at droppe bredbåndspuljen, kører den videre i 2020.

Danmark - 03. december 2019 kl. 07:39
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Boligejere og virksomheder i områder med dårligt internet får en lidt bedre chance for at få bedre dækning i fremtiden.

Bredbåndspuljen, der blev søsat i 2016, kører således videre næste år. Der er afsat 100 millioner kroner som en del af finansloven for 2020.

Det fremgår af finansloven for 2020. Den blev mandag aften offentliggjort af regeringen sammen med De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Puljen, som for eksempel kommuner og grundejerforeninger kan søge, går til at etablere hurtigere bredbånd i områder, hvor tele- og energiselskaberne ikke ser en økonomisk fidus i at gøre det.

Bredbåndspuljen har indtil nu været udmøntet over tre år. Samlet er der givet 280 millioner kroner til omkring 12.000 adresser i Danmark.

Bredbåndspuljen var ikke en del af regeringens finanslovsforslag.

Men efter at Energistyrelsen kom med en positiv evaluering af ordningen, var Socialdemokratiet ikke afvisende for at lade den køre videre.

Energistyrelsen vurderer, at der er fortsat behov for statslig støtte i områder, hvor tele- og energiselskaber ikke kommer til at levere dækning.

Samtidig vurderes puljen at være et "nyttigt redskab" til at indfri målsætningen om, at alle boliger og virksomheder i 2020 skal have adgang til hastigheder på mindst 100 megabit.

I 2018 gennemførte man nogle justeringer af ordningen. Det skete, efter at der havde været kritik af, at puljen tilgodeså for mange adresser i områder, hvor teleselskaberne godt kan rulle hurtigt internet ud på kommercielle vilkår.

Justeringerne har ifølge Energistyrelsen virket efter hensigten.