25. juni 2021
Det er ifølge professor Camilla Foged for tidligt at sige, om et vaccineboost kan være i form af en anden coronavaccine, end den man først har fået. Men hun formoder, at det vil være muligt at skifte imellem for eksempel Moderna og Pfizer/BioNTechs vacciner. Det skyldes, at de beror på samme teknologi. (Arkivfoto).
Det er ifølge professor Camilla Foged for tidligt at sige, om et vaccineboost kan være i form af en anden coronavaccine, end den man først har fået. Men hun formoder, at det vil være muligt at skifte imellem for eksempel Moderna og Pfizer/BioNTechs vacciner. Det skyldes, at de beror på samme teknologi. (Arkivfoto).
Foto: Dado Ruvic/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Professor tror på højt niveau af antistoffer ved vaccineboost

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Professor tror på højt niveau af antistoffer ved vaccineboost

Det er ifølge professor for tidligt at sige, hvor mange gange en ekstra vaccinedosis vil være nødvendig.

Danmark - 12. maj 2021 kl. 13:23
Af Ritzau

Et vaccineboost i form af et tredje stik mod covid-19 på et senere tidspunkt vil formentlig kunne sikre samme høje niveau af antistoffer som efter de oprindelige to stik.

Det vurderer Camilla Foged, professor i vaccinedesign ved Institut for Farmaci på Københavns Universitet.

- Vi kan i princippet først se det, når vi har testet det. Men jeg vil tro, at det ikke vil være noget problem at booste antistofsvarene, så man får samme høje niveau som efter to stik, siger hun.

Antistoffer bliver som regel dannet, efter at man har været syg med coronavirus, eller efter at man er blevet vaccineret mod virusset.

De er kroppens forsvar mod at blive syg, hvis man bliver smittet med virusset.

Professorens vurdering kommer, efter at Tysklands sundhedsminister, Jens Spahn, har opfordret til, at EU-Kommissionen bestiller såkaldte boostervacciner til 2022 og 2023.

De vaccinedoser skal bruges til at genopfriske den oprindelige vaccination med en enkelt dosis og dermed øge antallet af antistoffer mod covid-19 i blodet. Og det bør altså kunne lade sig gøre, vurderer Camilla Foged.

- Man kan se, at niveauet af antistoffer falder en smule i blodet efter ni måneder.

- Så idéen med at give en boostervaccination med stik nummer tre er at få øget de her antistofsvar igen, så vi har en god beskyttelse mod coronavirus, siger hun.

I USA sagde Anthony Fauci, der er den ledende amerikanske statsepidemiolog, i sidste måned, at han ikke forventer, at det vil være tilstrækkeligt at blive vaccineret bare en gang.

Ifølge Camilla Foged er vi stadig på så tidligt et stadie, at det ikke er til at sige, hvor mange gange en ekstra vaccinedosis vil være nødvendig for at bevare beskyttelsen.

- Det kan være et enkelt boost er nok. Det kan være, at man skal have det årligt ligesom med influenzavirus. Det kan også være, at det kun er for nogle grupper, det er relevant.

- Det kan vi først vide, når vi ser, hvordan antistofsvarene udvikler sig over tid, siger hun.

Et vaccineboost kan ifølge Camilla Foged tage højde for nye mutationer eller variationer, hvis coronavirusset ændrer sig over tid.

Hun tilføjer, at det er for tidligt at sige, om et vaccineboost kan være i form af en anden coronavaccine, end den man først har fået.

Men hun formoder, at det vil være muligt at skifte imellem for eksempel Moderna og Pfizer/BioNTechs vacciner. Det skyldes, at de beror på samme teknologi.

- I og med at vaccinerne er meget ens, så vil jeg tro, at der er en god mulighed for, at det sagtens kan lade sig gøre, siger hun.

De to vacciner er dem, der bliver brugt i det danske vaccinationsprogram.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?