24. oktober 2021
Opgravning af de omkring 7000 tons mink, der tilbage i november blev begravet ved Kølvrå. (Arkivfoto)
Opgravning af de omkring 7000 tons mink, der tilbage i november blev begravet ved Kølvrå. (Arkivfoto)
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Professor: Smitte-ping-pong mellem mennesker og mink udgør fortsat risiko

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Professor: Smitte-ping-pong mellem mennesker og mink udgør fortsat risiko

Så længe coronavirus florerer, er der risiko ved minkavl, mener professor i klinisk mikrobiologi ved SDU.

Danmark - 28. september 2021 kl. 09:33
Af Ritzau

Folketingets politikere bør ikke give grønt lys til minkavl i Danmark på nuværende tidspunkt, hvor der fortsat florerer smitte med coronavirus i samfundet.

Det vil være uklogt, mener Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

arrow Læs også: FAKTA: SSI vurderer, at mink fortsat udgør risiko

- Virus er der stadigvæk, så alle risikofaktorerne i forbindelse med minkproduktion er der sådan set stadigvæk.

- Jeg vil stærkt advare mod en minkproduktion i stor skala. Det har vist sig at være en farlig produktion, når vi samtidig har et virus, som både kan gøre både mennesker og dyr syge, og hvor der er en slags fri ping-pong imellem besætning og mennesker, siger professoren.

Lige nu står et midlertidigt forbud mod minkhold i Danmark til at udløbe ved årsskiftet.

Det blev indført i november 2020 af hensyn til den danske folkesundhed, fordi en række minkbesætninger viste sig at være smittet med muteret coronavirus.

Tirsdag giver Statens Serum Institut (SSI) en orientering til partierne om risikoen ved minkhold i Danmark.

Dernæst vil der være politiske forhandlinger om en mulig genetablering.

I juni lød det fra SSI, at minkavl kan give risiko for nye smittereservoirs, mutationer og andre kvaler i forbindelse med covid-19.

Den opfattelse deler Hans Jørn Kolmos. Det selv om en stor del af befolkningen er vaccineret, og covid-19 ikke længere er kategoriseret som en samfundskritisk sygdom.

- Det er ikke længere en samfundskritisk sygdom nu. Men biologi er ikke en statisk størrelse. Biologi udvikler sig hele tiden. Vi kan igen få et smittereservoir, som skaber virusvarianter, så vores vacciner ikke længere virker, siger han.

I juni kom Statens Serum Institut senest med en risikovurdering af minkavlen i Danmark. Overordnet set så SSI tre risikofaktorer. Den første er en erhvervsrisiko for infektioner for medarbejdere på blandt andet pelserier.

Der er også en risiko for, at det vil føre til yderligere smitte blandt personer, der enten ikke er vaccineret, ikke har responderet tilstrækkeligt på vaccinen eller personer, der har aftagende immunitet efter vaccination.

Sidst, men ikke mindst, kan der også opstå nye varianter af coronavirus i samfundet.

- Dette kan i værste tilfælde påvirke muligheden for at forebygge covid-19 med de eksisterende humane vacciner, skrev SSI i sin vurdering.

arrow Seruminstitut ser stadig sundhedsrisiko ved hold af mink
28. september 2021 kl. 11:01 Opdateret: kl. 11:02
arrow Flere minkavlere er klar til at starte op igen
28. september 2021 kl. 09:15 Opdateret: kl. 09:16
arrow Offentlige finanser i plus - men minkregning lurer om hjørnet
28. september 2021 kl. 08:56 Opdateret: kl. 08:58
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?