22. november 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Professor: Nye vælgererklæringer hjælper it-fikse partier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Professor: Nye vælgererklæringer hjælper it-fikse partier

Det er blevet nemmere for partier uden en stor organisation i ryggen at blive opstillingsberettigede til valg.

Danmark - 13. februar 2019 kl. 13:33
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er lidt mere end tre år siden, at hjemmesiden vælgererklæring.dk blev taget i brug.

Og selv om erfaringerne med systemet af samme grund fortsat er sparsomme, så vil det formentlig hjælpe nogle partier til at blive opstillingsberettiget hurtigere, end de ellers ville været blevet det.

arrow Læs også: Riskær står til at få 1,4 procent af stemmerne

Det mener Rune Stubager, der er professor ved Institut for Statskundskab i Aarhus.

- Det er ikke noget, vi har systematisk opsamlet viden om, og der er også kun to partier, der særligt skiller sig ud.

- Det ene er Nye Borgerlige, der allerede er klar til folketingsvalget, og det andet er Klaus Riskær Pedersen, der formentlig meget snart bliver det, siger han.

Nye Borgerlige blev opstillingsberettiget i oktober 2016, et års tid efter at partiet blev stiftet.

Klaus Riskær Pedersen begyndte sin opstillingskampagne i november, og ifølge partiets hjemmeside mangler der nu mindre end 1000 vælgererklæringer for at nå de 20.109, der kræves.

Begge partier har ifølge Rune Stubager været gode til at mobilisere potentielle vælgere uden at have samlet underskrifter på traditionel vis ved at stemme dørklokker eller fange forbipasserende ved supermarkeder eller indkøbscentre.

- De har vist, at hvis du har hul igennem med en en sag, og er du god til at sprede den på de sociale medier, så er det blevet nemmere at samle erklæringer.

- Klaus Riskær Pedersen har jo mere eller mindre kørt sin kampagne selv og benytter sig af de onlinemuligheder, der er.

- I princippet er det åbent for alle at gøre det på samme måde, og det, vil man sige, er positivt ud fra et demokratisk synspunkt, siger Rune Stubager.

Han kritiserer dog, at det nye, digitale system for vælgererklæringer indeholder en "eftertænksomhedsperiode".

Det betyder, at man først kan bekræfte sit tilsagn om at støtte et givent parti, når der er gået syv dage.

- Det virker unødvendigt, og det lugter lidt af, at det er de partier, der allerede er i Folketinget, der har vedtaget reglerne for dem, der gerne vil ind, siger han.

Rune Stubager vurderer ikke, at betænkelighed ved it-sikkerhed har afholdt mange fra at taste deres oplysninger ind i systemet.

arrow Christina lynfyret af Riskær: Det duer du ikke til
22. februar 2019 kl. 23:00 Opdateret: kl. 23:02
arrow Riskær om lynfyring af kandidat: Hun kunne ikke klare mediepres
22. februar 2019 kl. 15:51 Opdateret: kl. 15:52
arrow Kommentator: Vraget kandidat falder tilbage på Riskær selv
22. februar 2019 kl. 08:34 Opdateret: kl. 08:36