16. august 2018
Kronprinsesse Mary og børnene begyndte løbet i samlet flok, men blev hurtigt splittet.
Kronprinsesse Mary og børnene begyndte løbet i samlet flok, men blev hurtigt splittet.
Foto: Scanpix/Martin Sylvest
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Prins Christian løb fra søskende og kronprinsesse Mary

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Prins Christian løb fra søskende og kronprinsesse Mary

Kronprinsessen og kronprinsparrets fire børn løb med både voksne og gamle i Frederiksberg og København.

Danmark - 21. maj 2018 kl. 11:10
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kronprinsesse Mary havde fundet løbekasketten frem, da hun sammen med kronprinsparrets fire børn - Christian, Isabella, Josephine og Vincent - førte an til formiddagsløb i Royal Run i Frederiksberg og København.

arrow Læs også: FAKTA: Frederik har været tronfølger i 46 år

"Familiemilen" er navnet på det 1,609 kilometer lange løb, der blev skudt i gang af Frederiksbergs borgmester, Jørgen Glenthøj (K), mandag formiddag.

Selv om den kongelige børnefamilie startede forrest i feltet, faldt kronprinsessen hurtigt bagud og løb milen i roligt tempo sammen med syv år gamle prinsesse Josephine.

Her var der tid til både smil og vink.

Den ældste af kronprinsparrets børn, 12 år gamle Prins Christian, satte til gengæld turboen på og klarede milen på 7 minutter og cirka 35 sekunder.

Han kom dermed først i børneflokken.

- Det var rigtig sjovt. Det var godt at se så mange børn og voksne til løbet, sagde han efter løbet.

11-årige prinsesse Isabella var tilfreds, selv om hun ikke fik førstepladsen i børneflokken.

- Det var sjovt at løbe med hele familien, selv om den blev lidt splittet, sagde hun.

Også kronprinsesse Mary kunne fortælle, at hun havde haft en god oplevelse til løbet.

Her var mere end 8000 mennesker mødt op for at løbe mandag formiddag i Frederiksberg.

Kronprinsessen skal senere mandag løbe ti kilometer i Odense.

Kronprins Frederik måtte nogenlunde samtidig for anden gang i aktion mandag formiddag.

Efter en helikoptertur fra Aalborg, hvor første løb i Royal Run fandt sted, ankom Kronprins Frederik til Aarhus.

Her løb han sit andet af i alt fem løb mandag.

Byen har en særlig plads i kronprinsens hjerte, da han i flere år studerede statskundskab i Aarhus.

Derfor løb han en såkaldt "studiemil" sammen med aarhusianske studerende og - som en overraskelse fra arrangørernes side - gamle medstuderende.

- Aarhus var her, jeg faktisk fik lagt mit løb i system, sagde kronprins Frederik.

- Jeg har løbet mest ude i Marselisborgskovene, men jeg har også løbet en del ude i Risskov. Det er nogle af de bedste og smukkeste områder at løbetræne i.

arrow Frederiks sårbarhed bliver hans kongelige styrke
23. maj 2018 kl. 10:00 Opdateret: kl. 10:00
arrow FAKTA: Det siger familien om kronprinsen
23. maj 2018 kl. 10:00 Opdateret: kl. 10:02
arrow Kronprinsen får sit eget forskningscenter i Aarhus
23. maj 2018 kl. 05:00 Opdateret: kl. 05:02