18. november 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Præst er skyldig i sexovergreb på børn og unge i Tømmerup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præst er skyldig i sexovergreb på børn og unge i Tømmerup

Retten i Holbæk finder fredag en tidligere præst skyldig i sexovergreb på børn og unge.

Danmark - 10. november 2017 kl. 13:14
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En tidligere præst fra Tømmerup er skyldig i at have udnyttet sin psykiske overlegenhed og i flere tilfælde sin stilling til at have samlejer med seks børn og unge i alderen 12-17 år.

Det har Retten i Holbæk fredag afgjort.

Den i dag 47-årige er ligeledes skyldig i at have optaget flere af overgrebene, at have blufærdighedskrænket flere drenge på nettet og at have været i besiddelse af børneporno.

Retten lægger i skyldkendelsen især vægt på aldersforskellen, det store fotomateriale og børnenes troværdige vidneforklaringer.

- Præstegerningen var den direkte årsag til, at hovedparten af de forurettede kom i kontakt med præsten blandt andet i forbindelse med konfirmationsforberedelse, siger retsformanden, dommer Gry Berdiin.

- Da præsten under sådanne omstændigheder begik de grove seksuelle overgreb, har nævningetinget også fundet det bevist, at han i flere tilfælde misbrugte sin stilling som præst.

I alt er præsten blevet kendt skyldig i 25 kriminelle forhold, mens han er blevet frifundet i fem.

Blandt andet skal præsten have udnyttet sin psykiske overlegenhed og stilling til at forføre en i dag 24-årig mand til sex. Men dette fandt retten ikke bevist.

Ifølge præstens forsvarer, advokat Ulrik Sjølin Pedersen, ser den 24-årige ikke sig selv som et offer, og det lægger retten også til grund for frifindelsen.

- Han forklarer, at D (den tiltalte, red.) aldrig har gjort noget, han ikke ville have, har præstens advokaten sagt under sin procedure.

Præsten var yderst vellidt i lokalsamfundet i Tømmerup ved Kalundborg og var kendt for at tage hånd om de unge.

Det chokerede af denne grund lokalsamfundet, da den vellidte præst i sommeren 2016 kom i politiets søgelys.

En far kontaktede Midt- og Vestsjællands Politi og fortalte, at hans mindreårige søn var blevet misbrugt af den 47-årige.

Siden begyndte flere unge at stå frem med anklager om overgreb.

Overgrebene fandt sted over en tiårig periode frem til 2016 i præsteboligen i Tømmerup.

I præstens hus kunne man slappe af, drikke alkohol og ryge hash. Her mødtes op til flere unge jævnligt til fællesspisning og gudstjenester på præstegården.

Det blev også anset som almindeligt, at man blev og sov hos præsten - ofte i samme seng.

Men ifølge Retten i Holbæk forblev det ikke ved hyggeligt samvær.

Der forventes dom i sagen onsdag den 15. november.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk