17. oktober 2021
Hvis partimedlemmer lækker fortrolige og interne informationer til medierne for at skabe splid, skal de "finde et andet sted at boltre" sig, sagde DF-formand Kristian Thulesen Dahl i tale til partiets årsmøde.
Hvis partimedlemmer lækker fortrolige og interne informationer til medierne for at skabe splid, skal de "finde et andet sted at boltre" sig, sagde DF-formand Kristian Thulesen Dahl i tale til partiets årsmøde.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politisk kommentator ser Thulesen Dahl i stærk position

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politisk kommentator ser Thulesen Dahl i stærk position

Kristian Thulesen Dahl, der blev genvalgt DF-formand, slog ned på kritikere i sin tale til årsmøde.

Danmark - 18. september 2021 kl. 15:49
Af Ritzau

Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl, der er partiets nyligt genvalgte formand, står stærkt efter årsmødet lørdag. Det mener Hans Engell, der er politisk kommentator.

- Han holdt en tale, som var lang og veldrejet, synes jeg. Der var en klar melding fra ham. Ret ind eller forsvind, og hvis I ikke kan samarbejde, så er det ud af butikken, siger Hans Engell.

arrow Læs også: Kjærsgaard: Henriksen vil være isoleret i toppen af DF

Kristian Thulesen Dahl er lørdag eftermiddag blevet genvalgt som formand for Dansk Folkeparti uden modkandidater.

- Som formand er han styrket efter dette valg, men om det også gælder partiet er et åbent spørgsmål, siger Hans Engell.

- Meget kommer til at afhænge af kommunalvalget.

Lørdag eftermiddag er Martin Henriksen blevet genvalgt til Dansk Folkepartis hovedbestyrelse. Derudover er også Jens Vornøe og Merete Dea Larsen blevet valgt ind i hovedbestyrelsen.

- Valget af Martin Henriksen er yderligere en sejr for Thulesen Dahl, fordi selvom Martin Henriksen kan være kritisk, så er han klart på Thulesen Dahls linje, siger Hans Engell.

- Til gengæld er det et kæmpe nederlag for Anders Vistisen og den fløj, han repræsenterer, så på den måde kan man sige, at Thulesen Dahl vil være tilfreds med valget.

Til årsmødet valgte Kristian Thulesen Dahl at italesætte de sidste måneders interne splid, der blandt andet er blevet luftet i medierne. Flere partimedlemmer, herunder Martin Henriksen, har kritiseret partiets udlændingepolitik.

- Det er simpelthen dybt problematisk, når der lækkes fortrolige og interne informationer til medierne med det formål at skabe splid mellem os selv, siger formanden til høje klapsalver og siger yderligere om hans to ønsker til opstillede:

- Kan I det, skal I endelig byde Jer til. Men kan I ikke så venligst finde et andet sted at boltre jer.

Det er usikkert, hvorvidt Martin Henriksen og andre kritikere fortsat vil lufte partiets interne stridigheder i medierne, efter lørdagens årsmøde.

- Det må komme an på en prøve, siger Hans Engell.

Forud for årsmødet havde Kristian Thulesen Dahl fået kritik af flere partifæller for ikke at slå hårdt nok ned på de interne kritikere.

arrow Henriksen valgt til DF's ledelse trods kritik fra ledelsen
18. september 2021 kl. 16:16 Opdateret: kl. 16:18
arrow Thulesen Dahl genvalgt som formand for DF
18. september 2021 kl. 15:06 Opdateret: kl. 15:08
arrow DF-spids i frontalangreb på eget parti og egne partifæller
18. september 2021 kl. 14:38 Opdateret: kl. 14:40
Rejser du til udlandet i år?