
En eksisterende visitationszone udvides og to nye oprettes i hovedstadsområdet på grund af voldelig konflikt.
I kølvandet på et skyderi onsdag eftermiddag i Husum udvider Københavns Politi en eksisterende visitationszone i bydelen.
Desuden oprettes to nye visitationszoner - en på Amager og en i Rødovre.
Det oplyser Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi.
Dermed er der i øjeblikket fem visitationszoner i hovedstadsområdet: i Husum, Rødovre samt på Amager, Frederiksberg og Nørrebro.
Zonerne i Husum, på Frederiksberg og Nørrebro blev etableret den 4. april.
Inden for visitationszonerne har politiet en særlig beføjelse til at tjekke borgere for besiddelse af eksempelvis ulovlige stoffer og våben.
Alle visitationszonerne gælder frem til 17. april klokken 18.
De dækker følgende områder:
* Husum: Den oprindelig zone lå inden for Åkandevej - Kildebrøndevej - Husumvej - Veksøvej - Stenløsevej - Islevhusvej - Marbjergvej - Mørkhøjvej - Vestvolden til Åkandevej.
Den udvides nu til at ligge i området inden for Vestvolden - Frederikssundsvej - Kagså - banelegemet - Islevhusvej - Stenløsevej - Veksøvej - Husumvej - Kildebrøndevej - Åkandevej til Vestvolden.
* Frederiksberg: Zonen ligger i området inden for metrolinjen (fra Nordre Fasanvej) - Dalgas Boulevard - Peter Bangsvej - Nordre Fasanvej.
* Nørrebro: Visitationszonen er omkranset af Jagtvej - Fensmarkgade - Guldbergsgade - Fælledvej - Sankt Hans Gade - Sortedam Dossering - Peblinge Dossering - Baggesensgade - Wesselsgade - Korsgade - Thorupsgade - Ewaldsgade - Åboulevarden - Ågade til Jagtvej.
* Amager: Amagerbrogade - Øresundsvej - Amager Strandvej - Prags Boulevard - Uplandsgade - Vermlandsgade - Amagerbrogade.
* Rødovre: Visitationszonen er afgrænset af Slotsherrensvej - Rødovrevej - Veronikavej - Randrupvej - Damhus Boulevard- Frøslevvej, kommunegrænsen mod Hvidovre Kommune - kommunegrænsen mod Brøndby Kommune - Korsdalvej - Rødovre Parkvej - Tårnvej og Slotsherrensvej.
Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi oplyser i to særskilte pressemeddelelser, at visitationszonerne er oprettet på grund af en igangværende konflikt mellem to grupperinger.
Ifølge politiet på Vestegnen hører grupperingerne til i Husum og Rødovre.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her