20. oktober 2019
Arkivfoto
Arkivfoto
Foto: Jens Christian Bachmann
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet slår til med stor narkoaktion og anholder 31

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet slår til med stor narkoaktion og anholder 31

Politiet i flere lande, herunder Danmark, har angiveligt optrevlet et kriminelt netværk med rødder i Albanien.

Opdateret 26. juni 2019 kl. 12:48
Danmark - 26. juni 2019 kl. 12:36
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I en europæisk politiaktion er 31 personer på Sjælland blevet anholdt i en kæmpe sag om cirka halvandet ton kokain og heroin.

Det oplyser politiets Særlig Efterforskning Øst (SEØ) i pressemeddelelse.

Mange af de anholdte er udlændinge.

arrow Læs også: Mistanke: Smuglere skjulte narko i hemmelige rum i biler

Anholdelserne er sket i et samarbejde mellem SEØ, politikredsene på Sjælland, myndighederne i Sverige, Holland, Belgien, Slovenien, Albanien og Tyskland og Europol.

Efterforskningen har rettet sig mod et organiseret kriminelt netværk med rødder i Albanien.

Netværket mistænkes for indsmugling og videredistribution af cirka 1650 kilo kokain og heroin i Danmark. I forbindelse med aktionen har politiet beslaglagt "større" mængder narko, våben og kontant beløb.

Politiinspektør Torben Svarrer ønsker ikke at uddybe, hvad politiet har fundet. Det vil først blive meldt ud senere, når politikaktionen er afsluttet.

- Anholdelserne er foregået uden dramatik, og vi er fortsat i gang, siger han.

Torben Svarrer fortæller, at det er et kendt fænomen med narkoringe, der kommer østfra.

- Det er ikke noget nyt, at der er kriminelle netværk fra Balkan, og her handler det om albanere, siger han.

Flere af de anholdte bliver torsdag fremstillet i et grundlovsforhør i København. Her vil en anklager anmode om, at dørene bliver lukket.

Derfor ønsker Torben Svarrer ikke at sige noget om, hvad der fik politiet på sporet af netværket, men han fortæller, at efterforskningen blev startet op i 2018.

Særlig Efterforskning Øst er en af politiets to særlige enheder, der bekæmper organiseret kriminalitet. Enheden dækker Sjælland, mens Særlig Efterforskning Vest tager sig af Jylland og Fyn.

arrow 18 kræves fængslet i sag om albansk narkonetværk
27. juni 2019 kl. 08:59 Opdateret: kl. 09:00