28. november 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vidner så to biler køre væk i høj fart efter skud ved café

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vidner så to biler køre væk i høj fart efter skud ved café

Københavns Politi har fundet tre skudhuller nær Mozarts Plads i København. Ingen er kommet til skade.

Danmark - 28. oktober 2020 kl. 05:26
Af Ritzau

Flere personer alarmerede tirsdag aften politiet om, at de havde hørt skud i den sydvestlige del af København.

På to erhvervsadresser ved Mozarts Plads har politiet efterfølgende fundet tre skudhuller. Det bekræfter Københavns Politi onsdag over for regionalmediet TV2 Lorry.

Blandt andet er der fundet to skudhuller i ruden på en café, der dog var lukket ved 22.20-tiden tirsdag aften, hvor episoden udspillede sig.

Der er ingen meldinger om, at nogen skulle være kommet til skade i forbindelse med skyderiet.

Vidner har set to biler, der kørte væk fra stedet i høj fart.

Efterforskere har arbejdet på stedet i løbet af natten. Tidligt onsdag morgen havde politiet ikke et klart overblik over, hvad der er sket, og ingen er anholdt i sagen.

Det er ifølge politiet for tidligt at sige, om sagen har tilknytning til bandemiljøet. Det indgår som en del af den videre efterforskning.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?