21. oktober 2018
Politiet undersøger natten til fredag et muligt skyderi i Glostrup.
Politiet undersøger natten til fredag et muligt skyderi i Glostrup.
Foto: Nikolai Linares/arkiv/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 30-årig mand ramt af pistolskud på indkøbstorv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

30-årig mand ramt af pistolskud på indkøbstorv

Gerningsmand løb hen til offer og affyrede mindst et skud fra pistol. Flugtbil er muligvis fundet udbrændt.

Danmark - 21. september 2018 kl. 01:17
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 30-årig mand er kort efter midnat blevet ramt af skud, mens han sammen med en anden person befandt sig på Glostrup Torv.

- Han er blevet truffet i låret af mindst et skud og naturligvis kørt til hospitalet, men er uden for livsfare, siger vagtchef Lars Guldborg fra Københavns Vestegns Politi natten til fredag.

arrow Læs også: Politifolk fra hele landet skal hjælpe efter ny bandekonflikt

Gerningsmanden forsvandt i en sølvgrå bil, som muligvis er identisk med et køretøj, som senere er fundet udbrændt i Nordsjælland.

Politiet oplyste tidligere på Twitter, at det havde fået en anmeldelse om et muligt skyderi.

- Klokken 00.19 får vi en anmeldelse, om at der er hørt "høje brag" i nærheden af Glostrup Torv. Omme bag torvet finder vi den 30-årige mand, siger Lars Guldborg.

Vidner har oplyst, at en mand kom løbende med en pistol i hånden og affyrede flere skud mod offeret.

- Derefter løber han tilbage til en sølvgrå bil, som kører derfra.

Politiet afspærrede flere veje i området i håb om at pågribe gerningsmanden. Men det lykkedes ikke.

- Nordsjællands Politi har senere fundet et køretøj, der er blevet sat i brand. Det kan ikke udelukkes, at der er tale om samme bil, siger Lars Guldborg.

Politiet har endnu ikke et signalement af gerningspersonen.

Både tirsdag og onsdag var der skudepisoder i og omkring København. Politiets teori er, at skyderierne udspringer af en intern konflikt i en bande.

- Vi ved, at der er nogle uoverensstemmelser i en gruppering, fortalte politiinspektør Torben Svarrer fra Københavns Politi onsdag.

Han ønskede ikke at løfte sløret for, hvilken gruppering der er tale om. Men ifølge Ritzaus oplysninger er det en konflikt mellem personer med tilknytning til Mjølnerparken på Nørrebro.

Københavns Politi har på baggrund af skyderierne indført visitationszone på store dele af Nørrebro og i Nordvestkvarteret.

Onsdag aften affyrede betjente skud mod en personbil, hvorfra der var blevet skudt flere gange mod en gruppe unge på Ragnhildsgade.

- Vi står nærmest lige ved siden af, og betjente skyder tilbage mod bilen, fortalte vicepolitiinspektør Rasmus Agerskov Schultz.

Tirsdag aften var der to skudepisoder - et i Herlev og et ved Lygten i Nordvestkvarteret.

Ved skyderiet på Lygten blev en person ramt, men var ikke på noget tidspunkt i livsfare. I Herlev blev der affyret en byge af skud mod en personbil.

arrow Pape indkalder partier midt i bandeopgør i København
22. september 2018 kl. 09:49 Opdateret: kl. 09:50
arrow Politi: Banderivaler affyrede op til ti skud på åben gade
22. september 2018 kl. 09:37 Opdateret: kl. 09:38
arrow 19-årig mand og to tilfældige ramt af skud på Nørrebro
21. september 2018 kl. 21:27 Opdateret: kl. 21:28