23. november 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet har afvist folk ved grænsen i strid med reglerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet har afvist folk ved grænsen i strid med reglerne

Borgere fra Slesvig-Holsten er fredag blevet afvist ved grænsen til Danmark, selv om de godt må rejse ind.

Danmark - 30. oktober 2020 kl. 21:00
Af Ritzau

Politiet har fredag ved en fejl afvist "et mindre antal borgere" fra Slesvig-Holsten ved grænsen.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Fredag i sidste uge trådte nye restriktioner for indrejse i Danmark i kraft. Siden har politiet løbende skærpet håndhævelsen af restriktionerne og afvist folk, der ville rejse ind i landet i strid med dem.

I den forbindelse har politiet også afvist borgere fra Slesvig-Holsten.

Men det er en fejl. Slesvig-Holsten har hele tiden være en åben region, og borgere herfra har frit kunnet rejse ind i landet.

Kommunikationsafdelingen hos Syd- og Sønderjyllands Politi kan fredag aften ikke oplyse, hvor mange borgere fra regionen, der er blevet afvist, men der skulle være tale om et mindre antal.

- Politiet skal beklage, at et mindre antal borgere fra Slesvig-Holsten ved en fejltagelse er blevet afvist, lyder det i pressemeddelelsen.

Fra midnat natten mellem fredag og lørdag bliver reglerne dog ændret. Derefter betegnes Slesvig-Holsten som en karantæneregion.

Det betyder, at borgere fra Slesvig-Holsten skal have et anerkendelsesværdigt formål - for eksempel arbejde - for at kunne rejse ind i Danmark.

Andre kan dog også få lov at rejse ind i landet, hvis de kan fremvise en negative coronatest.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?