16. januar 2019
Den 4. november 2016 blev Louis Borglit, der var gravid i syvende måned, dræbt med kniv, da hun luftede sin søsters hund i Elverparken i Herlev. Politiet og Forsvaret gennemsøger parken endnu en gang, de har fundet nye spor. (Arkiv)
Den 4. november 2016 blev Louis Borglit, der var gravid i syvende måned, dræbt med kniv, da hun luftede sin søsters hund i Elverparken i Herlev. Politiet og Forsvaret gennemsøger parken endnu en gang, de har fundet nye spor. (Arkiv)
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet finder nye spor i to år gammel drabssag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet finder nye spor i to år gammel drabssag

Forsvaret har hjulpet i sagen om knivdrabet på gravide Louise. Kniven kan være fundet, oplyser politiet.

Danmark - 14. december 2018 kl. 15:07
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I denne uge har politiet fået hjælp af Forsvaret til at gennemsøge en park i Herlev, hvor den gravide Louise Borgilt for to år siden blev dræbt med kniv.

Det lader til, at Forsvarets assistance har givet pote. Politikommissær Ole Nielsen fra Københavns Vestegns Politi oplyser til B.T., at der er fundet nye spor i sagen.

arrow Læs også: Politiet får hjælp fra Forsvaret i to år gammel drabssag

- Blandt andet er der fundet en kniv, som det i hvert fald ikke umiddelbart kan udelukkes, kan være det gerningsvåben, som vi leder efter, siger han ifølge mediet.

Han forklarer, at kniven lå i et vandløb under en kilometer fra gerningsstedet.

Politikommissæren forventer, at teknikere hurtigt kan give et svar på, om kniven er interessant.

Selv om der er gået to år, kan det ikke udelukkes, at der kan findes brugbar dna-materiale, forklarer han ifølge B.T.

Louise Borglit var gravid i syvende måned, da hun om aftenen 4. november 2016 var ude at lufte sin søsters hund i Elverparken.

Den 32-årige kvinde blev stukket med kniv, og umiddelbart efter forbrydelsen skal et vidne have set en mand forlade parken. Men denne mand er aldrig blevet pågrebet.

Tidligere i år nedsatte Københavns Vestegns Politi en gruppe af erfarne efterforskere fra andre politikredse til at se på sagen med friske øjne.

Det er på baggrund af gruppens arbejde og øvrig tidligere efterforskning, at der sker fornyet søgning i området.

I sidste uge gennemsøgte politiet med otte hunde.

Det gav ingen resultater, så politiet tilkaldte Forsvaret, der kunne give assistance.

Her var håbet netop, at kniven, der blev brugt, kunne findes. Ole Nielsen oplyste til Ritzau, at Elverparken blev gennemsøgt med metaldetektorer.

Det er Forsvarets såkaldte Advanced Search Team, der har hjulpet politiet.

Det er specialtrænede soldater fra Ingeniørregimentet, der er udrustet til at planlægge og gennemføre eftersøgning af skjulte genstande i bygninger, fartøjer og terræn, oplyste Lars Skjoldan, der er presserådgiver i Forvarskommandoen.