22. april 2019
Politiet mener, at en ældre kvinde blev dræbt af sin logerende, som også dræbte en mand, der kom med brænde. Den mistænkte virker mentalt ustabil. Motivet for dobbeltdrabet er foreløbig ukendt.
Politiet mener, at en ældre kvinde blev dræbt af sin logerende, som også dræbte en mand, der kom med brænde. Den mistænkte virker mentalt ustabil. Motivet for dobbeltdrabet er foreløbig ukendt.
Foto: Kim Rune/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet finder mand og kvinde knivdræbt på Helnæs ved Fyn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet finder mand og kvinde knivdræbt på Helnæs ved Fyn

En kvinde i 70'erne og en mand i 30'erne er dræbt på Helnæs. Kvindens logerende er anholdt for dobbeltdrabet.

Danmark - 09. december 2018 kl. 18:36
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Politiet fandt søndag eftermiddag en mand og en kvinde dræbt på en ejendom på halvøen Helnæs sydvest for Fyn.

Fundet blev gjort klokken 15.11, og politiet anholdt kort efter en mand i sagen.

- Vi bliver kaldt til Helnæs af en beboer, der er nervøs, fordi en mand løber rundt på markerne. Han virker underlig og mentalt ustabil, fortæller vicepolitiinspektør Jørgen Andersen fra Fyns Politi.

arrow Læs også: Sigtet for dobbeltdrab erkender at have stukket med kniv

Da politiet taler med manden får det nogle oplysninger, som gør, at man tager ned til ejendommen.

- Her finder vi så de to personer dræbt med knivstik. De ligger på gårdspladsen ved indgangen til stuehuset, siger Jørgen Andersen.

Kvinden var midt i 70'erne og boede på ejendommen. Den anholdte mand, som er sidst i 30'erne, var hendes logerende.

Den dræbte mand, som også var sidst i 30'erne, var kommet for at aflevere noget brænde til kvinden.

Hvad der gik forud for drabene og motivet til dem kan politiet ved 22-tiden ikke sige noget om.

- Den anholdte er kørt til Odense og skal afhøres nærmere i løbet af natten. Så får vi forhåbentlig noget klarhed over det, siger Jørgen Andersen.