25. september 2018
Kim Wall blev ifølge Peter Madsen dræbt på ubåden UC3 Nautilus ved et uheld.
Kim Wall blev ifølge Peter Madsen dræbt på ubåden UC3 Nautilus ved et uheld.
Foto: Reuters/Tt News Agency
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet: Hovedløst kvindelig er eftersøgt svensker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet: Hovedløst kvindelig er eftersøgt svensker

Politiet fortæller på Twitter, at dna-profilen på liget matcher med den forsvundne journalist Kim Wall.

Danmark - 23. august 2017 kl. 06:53
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er lykkedes for politiet at finde frem til identiteten på den kvinde, hvis lig mandag blev fundet i vandet ud for Amager uden hverken hoved, ben eller arme.

Københavns Politi meddeler på Twitter, at man har har et match vedrørende dna-profilen for kvindetorsoen.

arrow Læs også: Se billederne: Dykker leder videre efter rester af afdød journalist

Det drejer sig om den forsvundne svenske journalist Kim Wall.

De nye oplysninger vil blive offentliggjort på en pressebriefing klokken 09.00 foran Politigården i København.

Indtil da har politiet ikke yderligere kommentarer.

Raketbyggeren Peter Madsen er sigtet i sagen, men identifikationen ændrer ifølge hans forsvarer, Betina Hald Engmark, ikke noget.

- At der er et dna-match ændrer ikke ved, at min klients forklaring er, at der er sket en ulykke, siger Betina Hald Engmark til BT.

Normalt vil retsmedicinerne ret hurtigt kunne identificere den døde ved hjælp af tandundersøgelser eller fingeraftryk.

Det har af gode grunde ikke været muligt i denne sag, og derfor har man i stedet måttet bruge dna-prøver, som er lidt mere tidskrævende.

Kim Wall har været eftersøgt siden natten til fredag 11. august, hvor hendes kæreste meldte hende savnet.

Hun var taget med på en sejltur i ubåden "UC3 Nautilus", men vendte ikke tilbage som aftalt og var heller ikke på ubåden, da den blev fundet fredag formiddag.

Det Peter Madsen imidlertid. Han sagde i første omgang, at han satte Kim Wall af ved Refshaleøen allerede aftenen forinden.

Senere forklarede han dog politiet, at Kim Wall blev dræbt ved en ulykke på båden, og at han derefter bortskaffede liget.

Politiet har siden da ledt efter det langs den rute, som ubåden sejlede - blandt andet i Køge Bugt.

Det var dog først, da en forbipasserende cyklist opdagede en menneskekrop i vandet ud for Klydesøen på Amager Fælled, at det lykkedes at finde liget.

Peter Madsen er varetægtsfængslet og sigtet for uagtsomt manddrab under særlige omstændigheder.

Kim Wall var freelancejournalist og har arbejdet for Time Magazine, New York Times og The Guardian.

Hun blev født i Trelleborg og har studeret ved Sorbonne i Paris, London School of Economics og Columbia University i New York. Hun blev 30 år.

arrow Hundredvis har henvendt sig til politiet i ubådssag
25. august 2017 kl. 09:36 Opdateret: kl. 09:38
arrow Peter Madsen nægter sig skyldig i skænding af lig
25. august 2017 kl. 09:00 Opdateret: kl. 09:02
arrow Kulturhovedstaden Aarhus dropper film om sigtet ubådsejer
25. august 2017 kl. 04:28 Opdateret: kl. 04:30