23. august 2019
Siden årsskifeftet har Rigspolitiet haft direkte adgang til personoplysninger for flypassagerer.
Siden årsskifeftet har Rigspolitiet haft direkte adgang til personoplysninger for flypassagerer.
Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politi søger jævnligt data fra omstridt passagerregister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politi søger jævnligt data fra omstridt passagerregister

322 gange har politi- og toldmyndigheder søgt data i nyt passagerregister, der beskyldes for masseovervågning.

Danmark - 24. juli 2019 kl. 05:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Politi- og toldmyndigheder i både Danmark og udlandet har de seneste seks måneder anmodet om at få udleveret oplysninger om flypassagerer hos en ny specialenhed i Rigspolitiet 322 gange.

Det oplyser Rigspolitiet til Ritzau.

Med den såkaldte PNR-lov, der trådte i kraft ved årsskiftet, blev luftfartsselskaber forpligtet til at overdrage data om passagerer til Rigspolitiet.

Her er der oprettet en ny enhed, der står for at indsamle, opbevare og behandle oplysningerne.

Derfra kan informationerne ryge videre til myndigheder i ind- og udland. Den nye lov blev kritiseret fra flere kanter, da lovforslaget blev fremsat i efteråret.

Blandt andet af organisationen IT-Politisk Forening, der dog ikke er overrasket over antallet af anmodninger. Alligevel giver det anledning til hovedrysten.

- Det er masseovervågning. Det er alle danskeres flyrejser, som bliver videregivet til politiet, som videregiver til andre myndigheder, uden at der er konkret mistanke mod den borger, siger han.

Det nye PNR-register indeholder for eksempel data om passagerernes navn, destinationer, betalingsoplysninger og medrejsende.

Registret skulle læne sig op ad et system, der allerede eksisterer i EU. På grund af retsforbeholdet har Danmark hidtil ikke deltaget i samarbejdet.

Ritzau har ikke kunnet få oplyst, hvor mange gange enheden hos Rigspolitiet har identificeret mistænksomme rejsemønstre hos de rejsende.

Den nye lov blev vedtaget af et stort flertal i Folketinget i december. SF, Enhedslisten og Alternativet var eneste partier, der vendte tommelfingeren ned.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Nick Hækkerup (S).