22. september 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politi og brandvæsen fandt død kvinde i sommerhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politi og brandvæsen fandt død kvinde i sommerhus

Sommerhusbrand opstod formentlig i komfur. Død kvindes pårørende er underrettet.

Danmark - 11. juli 2019 kl. 10:01
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 38-årig kvinde er fundet død i et sommerhus i Ebeltoft efter en brand natten til torsdag, oplyser Østjyllands Politi.

Umiddelbart er der ikke noget mistænkeligt ved branden. De foreløbige undersøgelser peger i retning ad, at branden er opstået i et komfur.

Klokken 03.22 modtog brandvæsnet en anmeldelse om en brand i et sommerhusområde på Majgårdsvej ved Vibæk Strand umiddelbart nord for Ebeltoft.

Da politi og brandvæsen ankom til stedet, blev en person fundet død. Politiet vidste i begyndelsen ikke med sikkerhed, hvem den afdøde var. Men havde en formodning.

På den baggrund blev de pårørende underrettet, og i løbet af torsdagen er den afdøde så blevet identificeret til at være den 38-årige kvinde.