28. september 2020
En 24-årig mand, som mistænkes for groft hærværk på Als, er anholdt. (Arkivfoto).
En 24-årig mand, som mistænkes for groft hærværk på Als, er anholdt. (Arkivfoto).
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politi har anholdt mand eftersøgt for groft hærværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politi har anholdt mand eftersøgt for groft hærværk

En 24-årig mand, som mistænkes for hærværk i Sønderborg, er blevet anholdt hos et familiemedlem.

Danmark - 23. januar 2020 kl. 22:03
Af Ritzau

Syd- og Sønderjyllands Politi har anholdt en mand, som er mistænkt for groft hærværk i Sønderborg og på Sydals, hvor to lejligheder er blevet raseret.

Det oplyser politiet på Twitter natten til fredag.

- Han blev truffet hos et familiemedlem, og alt er forløbet roligt, skriver vagtchefen.

Torsdag aften oplyste politiet ligeledes i et tweet, at det ledte efter en mand i en hvid Hyundai.

Samtidig rådede politiet borgere til ikke at tage kontakt med manden, fordi han kunne være bevæbnet med en kniv.

Politiet har i forvejen kendskab til den mistænkte, som er 24 år.

- Det, der er mest bekymrende for os, er hans mentale tilstand. Han er formentlig noget uligevægtig og ud fra vores kendskab til ham, så plejer han at meget ofte at være bevæbnet med kniv.

- Det er lidt en dårlig cocktail. Derfor har vi valgt at melde det ud til offentligheden, sagde vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Erik Lindholdt.

Har debatten om sexisme taget overhånd?