23. maj 2019
Politibetjente står onsdag aften klar ved Bolsjefabrikken i Ragnhildsgade på Nørrebro i København. Politiet rykkede ud til en skudepisode i gaden i byens Nordvestkvarter.
Politibetjente står onsdag aften klar ved Bolsjefabrikken i Ragnhildsgade på Nørrebro i København. Politiet rykkede ud til en skudepisode i gaden i byens Nordvestkvarter.
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politi: Uro i København skyldes opdeling af bande

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politi: Uro i København skyldes opdeling af bande

Konflikt i bandegruppering skyldes uenighed om bandens kurs, fortæller Rigspolitiet.

Danmark - 20. september 2018 kl. 10:57
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter de seneste dages uroligheder og skyderier i hovedstadsområdet skruer Københavns Politi nu op for sin tilstedeværelse.

Konflikten skyldes, at en bande har opdelt sig i to nye grupperinger.

Det oplyser politidirektør Anne Tønnes fra Københavns Politi.

arrow Læs også: Politifolk fra hele landet skal hjælpe efter ny bandekonflikt

- Vi ser meget, meget alvorligt på den her situation. Set i lyset af, hvad vi var vidner til i går, har vi besluttet at skrue op for indsatsen. Det betyder, at vi vil være mere til stede, siger politidirektør Anne Tønnes.

- Der vil være civile og uniformerede betjente, vores mobile politistation vil køre rundt, og vi vil skrue op for dialogen med ungdomsklubber, skoler og boligforeninger, tilføjer hun.

Ifølge Ritzaus oplysninger er det en gruppering omkring Mjølnerparken, som er splittet op.

Det afviser politidirektøren at kommentere. Det samme gør politiinspektør Michael Kjeldgaard fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter.

Han vil dog gerne uddybe, hvad konflikten handler om.

- Noget af det bunder i, at der er en intern strid om, hvilken retning den her gruppering skal gå.

- Der er en også en kamp om kriminelle markeder, hvor fraktioner fra grupperingen forsøger at få fodfæste i boligområder på sydkysten, siger Michael Kjeldgaard

Her nævner politidirektøren blandt andet boligområder i Greve, Hundige og Solrød, hvor der strides om hashmarkedet.

Billedet i bande- og rockermiljøet er altid mudret. Men det ser ud til, at denne konflikt er forankret på Sjælland.

- Der er på nuværende tidspunkt intet, der tyder på, at konflikten vil rykke til Fyn eller Jylland, fortæller Michael Kjeldgaard.

Senest blev der onsdag aften skudt på Ragnhildgade på Nørrebro. En bil kom kørende og begyndte pludselig at skyde mod en gruppe unge. Næsten lige ved siden af stod politiet, som svarede igen ved at beskyde bilen.

Ifølge Ekstra Bladet blev en 19-årig mand ramt, men er uden for livsfare. Ingen blev anholdt, og gerningsmændene slap væk. Der er ingen oplysninger om, at personer blev ramt af politiets skud.

- Den mere operative del af det, der skete i går, vil jeg ikke kommentere, siger Anne Tønnes.

Kort tid efter skyderiet oplyste politiet, at man etablerer en visitationszone i området omkring Nørrebro og Nordvest.

arrow Pape indkalder partier midt i bandeopgør i København
22. september 2018 kl. 09:49 Opdateret: kl. 09:50
arrow Politi: Banderivaler affyrede op til ti skud på åben gade
22. september 2018 kl. 09:37 Opdateret: kl. 09:38
arrow 19-årig mand og to tilfældige ramt af skud på Nørrebro
21. september 2018 kl. 21:27 Opdateret: kl. 21:28