10. april 2020
Det er politiets opfattelse, at to grupper ligger i konflikt i Køge. (Arkivfoto).
Det er politiets opfattelse, at to grupper ligger i konflikt i Køge. (Arkivfoto).
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politi: To kriminelle grupperinger er i konflikt i Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politi: To kriminelle grupperinger er i konflikt i Køge

Politiet har i snart en måned opretholdt visitationszone i Køge på grund af en konflikt mellem kriminelle.

Danmark - 26. februar 2020 kl. 10:29
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er fortsat en konflikt mellem to kriminelle grupperinger i Køge.

Det vurderer Midt- og Vestsjællands Politi. Onsdag forlænger politiet en visitationszone i Køge. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Visitationszonen forlænges til 11. marts klokken 18.

I zonen må politiet kropsvisitere personer og tjekke deres tøj og andre genstande for våben, uden at politiet har en konkret mistanke om, at vedkommende har gjort noget kriminelt.

I et dokument skriver politidirektør Svend Larsen, at der er "en igangværende konflikt mellem to kriminelle grupperinger."

- Den ene gruppering holder til omkring Karlemoseparken i den nordlige del af Køge, og den anden gruppering holder til omkring Ellemarken i den sydlige del af Køge.

- Det vurderes, at konflikten har resulteret i hændelser, hvor der er anvendt skydevåben, skriver han.

Visitationszonen blev oprettet 29. januar. Den blev sidst forlænget 12. februar. Frem til onsdag har politiet foretaget 113 visitationer i zonen.

Der er blevet beslaglagt to skudsikre veste, en peberspray, to slagvåben og otte fyrværkeri "bomberør".

Svend Larsen fortæller i meddelelsen, at zonen forlænges, selv som der ikke har været nye skudepisoder i Køge, siden den blev indført.