28. februar 2020
Myndigheder og flyselskaber forsøger at forhindre coronavirus. Også da byldepesten hærgede i Danmark, forsøgte myndighederne at begrænse skaderne.
Myndigheder og flyselskaber forsøger at forhindre coronavirus. Også da byldepesten hærgede i Danmark, forsøgte myndighederne at begrænse skaderne.
Foto: China Daily/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pestudbrud i København minder forsker om coronavirus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pestudbrud i København minder forsker om coronavirus
Danmark - 12. februar 2020 kl. 16:48
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skelettet af en gravid kvinde, der blev gravet ud i en skolegård på Frederiksberg, vidner om den sidste pestepidemi i København.
Kvinden lå begravet sammen med hundredvis af andre pestofre udenfor et midlertidigt hospital, som i 1711 blev oprettet på en gård, der hvor skolen ved Søerne på Frederiksberg ligger i dag.
Pestsmittede blev anbragt og isoleret på gården, som dengang lå udenfor byens volde. Det skriver videnskab.dk

"Man har tydeligvis været bevidst om, at det var vigtigt at holde de syge væk fra resten af befolkningen," siger Per Henrik Janson, der er arkæolog på Københavns Bymuseum.

Men byldepesten var nådesløs, og efterhånden som antallet af lig voksede i løbet af sommeren, blev kisterne lagt i jorden ovenpå hinanden.
Pesten brød ud i Polen i 1709 og spredte sig derefter hastigt i regionen.
Historiker Karl-Erik Frandsen har kortlagt sygdomsudbruddet ved at studere kirkebøger, breve og officielle dokumenter.

Han kommer uvilkårligt til at tænke på pestepidemien i starten af 1700-tallet, når han i dag hører om coronavirussen, der hastigt spreder sig i Kina.
Det skriver Videnskab.dk.

"Jamen, selv om pest kommer fra en bakterie, ikke en virus, og selv om der er sket meget siden dengang, kan jeg jo se nogle paralleller," siger han og fortsætter:

"Ligesom pest spreder coronavirus sig lynhurtigt. Og ligesom man dengang ikke vidste, hvordan man skulle behandle pest, ved man endnu heller ikke, hvad man skal stille op med den nye coronavirus."

Karl-Erik Frandsen har forsket i pestudbruddet og skrevet bogen "The Last Plague in the Baltic Region 1709-1713".

arrow Læs også: Coronavirus kommer til at koste Mærsk i 2020
Kontrol over sygdommen

I dag flyver millioner af mennesker rundt i verden hver eneste dag. Myndigheder og flyselskaber forsøger at forhindre coronavirus i at sprede sig ved at fraråde eller helt standse rejseaktivitet til og fra Kina, hvor virussen er brudt ud i byen Wuhan.

I 1700-tallet forsøgte myndighederne også at kontrollere rejseaktiviteten i Østersøregionen.

"Der var 500 skibe gennem Øresund om året, men på grund af krigen var det svært at kontrollere grænserne. Der var ret kaotiske forhold omkring Østersøen," siger Karl-Erik Frandsen.

Afspærringer virkede imidlertid så godt, at pesten ikke spredte sig til Fyn og Jylland.

"De formåede at holde den øst for Roskilde fjord og ned til Vordingborg. Så dygtige var de alligevel," siger Karl-Erik Frandsen, der er lektor emeritus ved Saxo Instituttet, Københavns Universitet. Men bag byens afspærring rasede katastrofen: 20.000 københavnere - flest kvinder og fattige - døde af byldepest på 4-5 måneder i 1711.

Det var over en tredjedel af hovedstadens godt 60.000 indbyggere.

"Ligene lå i gaderne, og det er ikke spor overdrevent. Det var nogle slemme år: I 1709 var der en koppeepidemi. I 1710 var der plettyfus, og i 1711 kom pesten. Samtidig var der krig, det skal vi ikke glemme," siger Karl-Erik Frandsen.

Først i 1894 - over 150 år efter det sidste pestudbrud i København - identificerede den britiske skibslæge og mikrobiologi Alexander Yersin den pestbakterie, der gør folk syge. Bakterien blev navngivet Yersinia pestis (Y.pestis).

11 år senere opdagede lægevidenskaben via et internationalt samarbejde mellem kommissioner fra Storbritannien, Tyskland, Rusland og Italien, hvordan pestbakterien smitter. Bakterien kommer fra rotter og bliver spredt til mennesker via lopper, viste deres undersøgelser.

Forskere diskuterer dog stadig, om menneskers lopper og lus også kan være smittebærere, eller om det kun er rotters lopper, der spreder sygdommen.

I 1928 opdagede den britiske bakteriolog Alexander Flemings antibiotika ved et tilfælde, og i dag er pest en sjælden sygdom, som relativt nemt kan kureres med en antiobiotikakur.

arrow To passagerer fra krydstogtskib er døde af coronavirus
20. februar 2020 kl. 05:32 Opdateret: kl. 05:34
arrow Antallet af nye virussmittede i Kina tager drastisk fald
20. februar 2020 kl. 00:49 Opdateret: kl. 00:50
arrow Kina udviser amerikanske journalister for corona-artikel
19. februar 2020 kl. 13:13 Opdateret: kl. 06:25