20. september 2019
Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, er stærkt kritisk over for det udkast til undersøgelse af Tibetsagen, som justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har lagt frem. Det er uvist, om S bakker ministeren op.
Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, er stærkt kritisk over for det udkast til undersøgelse af Tibetsagen, som justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har lagt frem. Det er uvist, om S bakker ministeren op.
Foto: Martin Sylvest/arkiv/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Papes flertal for Tibetundersøgelse vakler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Papes flertal for Tibetundersøgelse vakler

DF vil ikke bakke op om justitsministerens udkast til, hvad den nye Tibetkommission skal undersøge.

Danmark - 30. juni 2018 kl. 15:43
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter et møde fredag er det uvist, om justitsminister Søren Pape Poulsen (K) kan samle flertal for det udkast til ny Tibetundersøgelse, som han har spillet ud med.

Dansk Folkeparti ser store mangler i ministerens udkast til kommissorium, og retsordfører Peter Kofod Poulsen kræver væsentlige ændringer, hvis partiet skal bakke op.

arrow Læs også: Betjente: Polititop og politikere må tage ansvar i Tibet-sag

- Vi synes ikke, at det er specielt godt i forhold til, hvad ministeren har stillet retsordførerne i udsigt, siger Kofod Poulsen.

- Vi synes, kommissionen skal finde ud af, om der er nogle hos myndighederne, der målrettet har gået efter, at kommissionen ikke skal have det fulde billede.

- Og så synes vi også, at det er væsentligt, at den ser på, hvad der er foregået på møderne mellem Udenrigsministeriet og den kinesiske ambassade, siger retsordføreren.

Hvis Dansk Folkeparti ikke vil støtte justitsministerens afgrænsning af, hvad der skal undersøges, kan ministeren også få flertal sammen med Socialdemokratiet.

Men Socialdemokratiet svarer ikke direkte på spørgsmålet om, hvad partiet mener om udkastet. Den fungerende politiske ordfører, Benny Engelbrecht, skriver i en sms:

- Der har været afholdt møde i Udvalget for Forretningsorden i går (fredag, red.). Nu afventer vi justitsministerens reaktion på tilkendegivelserne.

Søren Pape udtaler i en skriftlig kommentar, at han står fast ved den afgrænsning af undersøgelsen, som han har lagt op til.

- Men (...) hvis det viser sig, at der er noget fordækt i forhold til udlevering af mails fra de forskellige myndigheder, så kommer vi til at undersøge det, skriver ministeren.

Af et brev, som ministeren har sendt til Udvalget for Forretningsorden, fremgår det, at det ikke er så enkelt igen at undersøge, om nogle myndigheder bevidst har forsøgt at skjule mails for den oprindelige Tibetkommission.

Justitsministeren har nemlig besluttet, at den gennedsatte kommission skal bestå af de samme personer som den oprindelige kommission med landsdommer Tuk Bagger i spidsen.

Derfor vil det "give anledning til overvejelser om inhabilitet", hvis kommissionen skulle undersøge sin egen rolle i den sag, forklarer Pape.

- Hvis det i den kommende undersøgelse skulle vise sig, at der er tegn på bevidste forsøg på at unddrage kommissionen materiale, så kan der selvfølgelig blive sat en undersøgelse i gang af det, skriver ministeren til Udvalget for Forretningsorden.

arrow Ordførere ser mangler i udkast til ny Tibetkommission
22. juni 2018 kl. 11:56 Opdateret: kl. 11:58
arrow Whistleblowere kan hjælpe ny kommission i Tibetsagen
21. juni 2018 kl. 13:15 Opdateret: kl. 13:16
arrow Advokat forudser forgæves jagt på ansvar i Tibetsagen
21. juni 2018 kl. 10:09 Opdateret: kl. 10:10