22. november 2019
Søren Pape Poulsen mener stadig, at man kan tale om en samlet blå blok, selv om partierne ser forskelligt på, hvordan det økonomiske råderum skal forvaltes.
Søren Pape Poulsen mener stadig, at man kan tale om en samlet blå blok, selv om partierne ser forskelligt på, hvordan det økonomiske råderum skal forvaltes.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pape: Løkke må mene hvad han vil - men jeg er ikke enig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pape: Løkke må mene hvad han vil - men jeg er ikke enig

K-formand Søren Pape afviser borgerlig splittelse, selv om Venstre vil bruge hele råderummet på velfærd.

Danmark - 15. maj 2019 kl. 09:06
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Liberal Alliances politiske leder, Anders Samuelsen (LA), er i onsdagens udgave af Jyllands-Posten ude i et hårdt angreb på statsminister Lars Løkke Rasmussens velfærdsløfte om at bruge 69 milliarder ekstra på velfærd frem mod 2025.

arrow Læs også: Løkke vil snart have afstemning om forsvarsforbehold

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, er dog mere afdæmpet.

Anders Samuelsen mener, at Løkke "svigter sit borgerligt-liberale lederskab" ved at prioritere velfærd frem for skattelettelser.

Pape er enig i substansen af kritikken, men respekterer, at Løkke har valgt et andet ståsted.

- Jeg har ikke behov for at bruge stærke ord om Lars Løkke Rasmussen, og jeg bliver ikke sur over, at han mener det, han mener.

- Det er en politisk diskussion, som vi ser forskelligt på. Jeg er bare uenig med ham, og jeg mener, at vi skal have respekt for andre menneskers penge.

- Og vi er nødt til at tale skattelettelser, hvis vi vil stille et borgerligt-liberalt alternativ til Mette Frederiksen. Især i en tid, hvor nogen har travlt med at bruge andre folks penge, siger justitsministeren.

Han mener dog fortsat, at det giver mening at tale om en samlet blå blok, selv om man ser forskelligt på, hvordan råderummet skal bruges.

- Det er vel lige så realistisk, at vi finder sammen, som at Mette Frederiksen finder sammen med Enhedslisten og Alternativet. Jeg synes trods alt, at der er mere, der samler os, end der skiller os ad.

- Det er jo heller ikke sådan, at vi først skal opfylde Lars Løkke Rasmussens ønsker, og så kan vi forhandle om resten. Vi har også nogle krav, og så må vi finde hinanden, siger han.

Spørgsmål: Kan I stadig pege på Lars Løkke Rasmussen som statsminister?

- Jeg kan ikke se, hvad alternativet er. Vi har trods alt også lavet meget god politik sammen, mens vi har siddet i regering, siger Pape.

arrow App sladrer om plakatfusk
15. maj 2019 kl. 06:11 Opdateret: kl. 10:46
arrow OVERBLIK: Det sker onsdag på valgkampens niende dag
15. maj 2019 kl. 05:11 Opdateret: kl. 05:12
arrow FAKTA: Klaus Riskær Pedersen er langt fra spærregrænsen
15. maj 2019 kl. 05:00 Opdateret: kl. 05:02