19. november 2017
Lars Løkke Rasmussen besøger servicevirksomheden Panorama i Taastrup.
gallery icon

Se billedserie

Lars Løkke Rasmussen besøger servicevirksomheden Panorama i Taastrup.
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Panorama-direktør: Løkke gengiver mig korrekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Panorama-direktør: Løkke gengiver mig korrekt

Direktør i firmaet Panorama Morten Broager siger til Ritzau, at Lars Løkke Rasmussen gengiver ham korrekt.

Opdateret 01. juni 2015 kl. 09:38
Danmark - 28. maj 2015 kl. 16:06
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det stod ikke rigtig skrevet i kortene, at en mindre rengøringsvirksomhed i Taastrup, Panorama, skulle tage en stor del af overskrifterne i valgkampens første døgn.

Men det skete altså ikke desto mindre, efter at Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, startede sin valgkamp med at nævne et møde, han havde holdt med Panoramas direktør, Morten Broager, i foråret.

arrow Læs også: Støjberg: Bager og direktør har ingen grund til at lyve

Løkke fortalte om virksomhedens problem med en kontanthjælpsmodtager, der efter nogen tids ansættelse valgte at sige sit job op, fordi det ikke kunne betale sig for vedkommende at arbejde hos Panorama.

Han krævede 20 kroner i timen i lønforhøjelse, og da kravet ikke blev efterkommet, sagde han farvel til virksomheden.

Siden har den lokale 3F-afdeling - der selv har holdt møde med Panoramas direktør, og som kender firmaets overenskomst - undret sig offentligt over historien om, at en kontanthjælpsmodtager ikke skulle have noget ud af at arbejde til 139 kroner i timen.

Men efter et døgns total tavshed fra Panoramas side går direktør Morten Broager nu til pressen.

I en kort mail til Ritzau skriver han:

"Jeg kan bekræfte, at det, som Lars Løkke Rasmussen sagde i går (onsdag, red.), er korrekt og i overensstemmelse med det, jeg har fortalt under et møde i min virksomhed. Jeg har ikke yderligere at tilføje for nuværende".

Mailen er sendt via et kommunikationsbureau. Ritzau har dog efterfølgende været i telefonisk kontakt til Morten Broager, der understreger, at der var tale om en kontanthjælpsmodtager, og at denne sagde op med henvisning til, at arbejdet ikke kunne svare sig.

Morten Broager ønsker af "beskyttelseshensyn" ikke at oplyse navnet på den kontanthjælpsmodtager, der er tale om.

arrow Jagtet af pressen: - Det var meget voldsomt
29. maj 2015 kl. 11:43 Opdateret: kl. 11:29
arrow DA: Løkkes kontanthjælpsanekdote går op med deltid
28. maj 2015 kl. 19:08 Opdateret: kl. 19:22
arrow Løkke: Gevinsten ved at arbejde skal være større
28. maj 2015 kl. 16:34 Opdateret: kl. 16:36

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk