21. juli 2019
De danske kirkegårde er måske ved at uddød
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pårørende flytter urner fra landsdel til landsdel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pårørende flytter urner fra landsdel til landsdel
Opdateret 11. februar 2019 kl. 16:47
Danmark - 11. februar 2019 kl. 16:16
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Før boede hun i Vejle, så flyttede hun til Jelling, og snart rykker hun til København. Og urnen flytter med hver gang. Eksemplet er et, som kirkegårdsleder hos Vejle Kirker & Kirkegårde, Jens Zorn Thorsen, kender til. Det skriver Kristeligt Dagblad.

- Danskerne flytter mere, end vi gjorde tidligere, og så vil man have sine afdøde med. Man kan også stå i den situation, hvor et nært familiemedlem skal bisættes et andet sted i landet, og så vælger man at samle sine afdøde i ét familiegravsted. Der er både et element af praktiskhed i det og et element af sorgbearbejdelse.

Som bestyrelsesformand for Foreningen af Danske Kirkegårdsledere får Jens Zorn Thorsen flere meldinger om, at folk, der flytter egn, ønsker at få en slægtnings urne gravet op for at sætte den ned igen nærmere den nye bopæl.

- Før i tiden var der flere menighedsråd, som ikke gav den slags tilladelser, og der skal nok stadig være steder, hvor man siger, at her flytter vi under ingen omstændigheder urner - ud fra det synspunkt, at når urnen først er i jorden, skal man ikke forstyrre gravfreden, siger han.

Hos Vejle Kirker & Kirkegårde oplever han en til to gange om måneden, at pårørende ønsker urner gravet op, hvilket er oftere end for ti år siden.?Jeg er ikke en af dem, der mener, det går ud over gravfreden, for asken er jo omsluttet af urnen. Tværtimod er det godt, at dem, der har brug for den form for sorgbearbejdelse, også handler derefter. Det er et sundt element i en kultur, som ellers har en større distance til døden i forhold til flere andre kulturer.

- Hvis urnen skulle være gået lidt i opløsning, samler man asken i en ny urne, inden den flyttes, oplyser han.