13. december 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: PET's afhøring i syrisk fængsel holdes hemmelig i dronesag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

PET's afhøring i syrisk fængsel holdes hemmelig i dronesag

Fængslet Islamisk Stat-kriger blev i juli afhørt af PET i Nordsyrien. Byret tillader oplæsning af rapport.

Danmark - 09. oktober 2019 kl. 11:01
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I juli rejste to danske PET-medarbejdere ind i det nordlige Syrien, hvor de i et område kontrolleret af oprørsstyrker afhørte en fængslet kriger fra Islamisk Stat.

Afhøringen godkendes onsdag som bevis i en stort anlagt straffesag i Københavns Byret, hvor tre mænd anklages for at have leveret droner og andet udstyr til Islamisk Stat. De er tiltalt for medvirken til terror.

arrow Læs også: Tyrkiske angreb i Syrien har kostet 109 mennesker livet

Byretten har onsdag accepteret, at de to anklagere kan læse forklaringen op, selv om forsvarerne i sagen ikke har haft mulighed for at stille spørgsmål til den fængslede.

Men hvad manden faktisk sagde 17. og 19. juli til PET-folkenes diktafon og videokamera i Dayrik-fængslet holdes hemmeligt for offentligheden. Rettens tre dommere har afgjort, at dørene lukkes, mens afhøringen læses op.

- Vidnets sikkerhed vil bringes yderligere i fare, hvis vidnet skal afgive forklaring i et offentligt retsmøde, siger rettens formand, dommer Kirsten Schmidt.

Den afhørte er af bangladeshisk herkomst, men er vokset op i England. Han er svoger til en af de tre tiltalte, som kaldes chaufføren. Tidligere i sagen har anklagerne fremlagt en korrespondance, hvor de to mænd skændes.

PET har oplyst, at man blev opmærksom på, at han sad fængslet i det nordlige Syrien, fordi den britiske tv-station ITV i 2018 bragte et interview med manden, der har virket som advokat.

Den ene af PET-folkene har forklaret retten, at afhøringen foregik som en almindelig dansk afhøring.

Den fængslede var positiv og indvilgede hurtigt i at medvirke. Han blev ikke stillet noget i udsigt, har PET-medarbejderen sagt. Motivationen for at besvare spørgsmål var, at han ikke længere er tilhænger af IS-ideologien.

PET-manden, der kaldes KF 0868, har nægtet at oplyse, hvordan det lykkedes at komme ind i Al-Hasakah provinsen, hvor fængslet i Dayrik ligger.

Området kontrolleres af SDF, Syrian Democratic Forces, hvori også den kurdiske YPG-milits indgår. Det har de seneste dage vakt international opsigt, at Tyrkiet planlægger en militær aktion i det nordlige Syrien mod netop YPG.

Under afhøringen i juli var der kampe i området, kom det frem på et retsmøde i sidste uge.

arrow Tyrkisk offensiv sender civile på flugt
10. oktober 2019 kl. 12:00 Opdateret: kl. 08:16
arrow Danmark har fordømt Tyrkiets offensiv i Syrien over for ambassadør
10. oktober 2019 kl. 11:14 Opdateret: kl. 11:16
arrow Enhedslisten vil smide Tyrkiet ud af Nato for Syrien-offensiv
10. oktober 2019 kl. 08:26 Opdateret: kl. 08:28