21. november 2019
Københavns Byret har siden 16. september behandlet en nævningesag, hvor tre mænd fra Storkøbenhavn er tiltalt for at have sendt droner, kameraer og andet udstyr til Islamisk Stat. Det er medvirken til terror, hævder anklagemyndigheden. Den ene har været underviser, den anden har arbejdet i en cykelbutik, mens den tredje blandt andet har været Uber-chauffør. (Arkivfoto)
Københavns Byret har siden 16. september behandlet en nævningesag, hvor tre mænd fra Storkøbenhavn er tiltalt for at have sendt droner, kameraer og andet udstyr til Islamisk Stat. Det er medvirken til terror, hævder anklagemyndigheden. Den ene har været underviser, den anden har arbejdet i en cykelbutik, mens den tredje blandt andet har været Uber-chauffør. (Arkivfoto)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: PET: Butik fik okay til lovbrud i terrorsag om droner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

PET: Butik fik okay til lovbrud i terrorsag om droner

Vi har ikke dikteret, hvad direktør i forretning skulle sige til nu tiltalt, forklarer PET-betjent.

Danmark - 23. oktober 2019 kl. 12:38
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En ansat i Politiets Efterretningstjeneste bekræfter, at der i en hemmelig operation blev givet en form for frit lejde, så en forretning kunne overtræde lov, der skal hindre hvidvask og finansiering af terror.

Det sker i et retsmøde onsdag i Københavns Byret. Her er tre mænd tiltalt for at have leveret droner, kameraer og andet avanceret udstyr til Islamisk Stat. Dermed har de medvirket til terror, mener anklagemyndigheden.

Den ene af de tiltalte, der engang kørte som Uber-chauffør, forsøgte blandt andet at få fat i seks termiske kameraer til en værdi af 114.000 kroner. Betalingen skulle ske i form af kontanter.

Handlen skete, da han i sommeren 2017 henvendte til en københavnsk forretning. I kulissen var PET med. Egentlig må erhvervsdrivende ikke modtage så store kontantbeløb. Det er i strid med loven. Men PET gav grønt lys, oplyser medarbejderen i PET, der kaldes KF 0861.

- Der er jo et problem i at modtage så stort et kontantbeløb. Der har vi været inde over og har i samarbejde med vores jurister fået lavet et skriv om, at de godt kunne modtage de her penge, forklarer han.

Betjenten havde cirka ti møder med den ene af forretningens direktører. Vedkommende har fortalt, at PET gav nøje instrukser om, hvad han skulle sige til kunden.

Men sådan var det ikke helt, mener KF 0861.

- Det lyder lidt voldsomt, at der er givet instrukser. Det er ikke sådan, at vi har dikteret, hvordan han skulle opføre sig, siger han.

Den tiltaltes forsvarer, advokat Michael Juul Eriksen, har en række spørgsmål. Tilsyneladende ønsker han at afdække, om PET fra kulissen fra fremkaldt forbrydelser, som ellers ikke ville have været begået.

For eksempel trak chaufføren sig fra handlen om kameraerne, da han skulle udfylde en særlig blanket. Imidlertid endte det med, at forretningen selv leverede papirarbejdet. Dette skyldes en opfordring fra PET, har direktøren tidligere sagt.

Under afhøringen afviser KF 0861 dog, at PET hjalp med at udfyldt blanketten. Men det er rigtigt, at PET og direktøren talte om, at den mistænkte havde annulleret handlen, lyder det.

- Vi spørger ind til, hvad der er af muligheder. Så finder de på, at de selv vil udfylde den. Men det kan godt være deres oplevelse, at de føler, at de er på sikker grund, fordi vi er med inde over, siger han.

En anden PET-betjent, KF 0263, afhøres også om samarbejdet med forretningen, men det sker bag lukkede døre.

Vedkommende er angiveligt sektionsleder, og PET har i en erklæring ønsket dørlukning med henvisning til, at han har "en særlig tjenestefunktion".

- Den kan vi ikke sidde overhørig, forklarer retsformanden, Kirsten Schmidt, om, hvorfor retten bøjer sig. Først senere vil hun læse et referat højt.

Sagen begyndte i september. Dommen ventes til november.