18. august 2019
Overvægt og inaktivitet, men også arvelige forhold, kan øge risikoen for forhøjet kolesterol. (Arkivfoto)
Overvægt og inaktivitet, men også arvelige forhold, kan øge risikoen for forhøjet kolesterol. (Arkivfoto)
Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Overset kolesterol øger risikoen for blodpropper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overset kolesterol øger risikoen for blodpropper

Mængden af restpartikel-kolesterol i blodet hos voksne danskere er langt større end hidtil antaget.

Opdateret 01. august 2019 kl. 22:38
Danmark - 01. august 2019 kl. 22:36
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Patienter med tendens til forhøjet kolesterol kender formentlig allerede til forskellen på kolesteroltyperne LDL og HDL.

Førstnævnte kan aflejre sig i blodårene, som derved forsnævres. Det er skadeligt og kaldes derfor det "lede" kolesterol.

Sidstnævnte har til gengæld en gavnlig effekt, da HDL-kolesterol mindsker åreforkalkning, hvorfor det kendes som det "herlige" kolesterol.

Men en tredje type kolesterol har mindst lige så stor, negativ betydning for menneskers helbred som LDL-kolesterol, skriver Berlingske.

Det drejer sig om kolesterolet i de fedtpartikler, som indeholder almindeligt fedt eller glycerider - såkaldt restpartikel-kolesterol.

Danske forskere kan nu påvise, at mængden af restpartikel-kolesterol i blodet hos voksne danskere er langt større end hidtil antaget.

Fra 20-års alderen og frem til 60-års alderen stiger mængden i blodet konstant, og i resten af livet forbliver den på dette høje niveau hos mange.

Forskerne fandt ud af, at mængden af restpartikel-kolesterol i blodet hos voksne danskere var lige så stor som mængden af det "lede" LDL-kolesterol.

Det fortæller professor og overlæge Børge Nordestgaard fra Københavns Universitet og Herlev-Gentofte Hospital.

- Da vi tidligere har vist, at restpartikel-kolesterol er mindst lige så vigtigt som LDL-kolesterol for at øge en persons risiko for blodprop i hjertet og hjernen, er dette en bekymrende udvikling, siger han til Berlingske.

Forskningen bygger på data fra Herlev-Østerbro-undersøgelsen. Sammen med forskere fra University of Bristol i England har de danske forskere målt kolesterol i blodet hos 9000 personer.

Cirka en tredjedel af fedtpartiklerne kom fra det "lede" kolesterol, en tredjedel fra HDL-kolesterol og en tredjedel fra restpartikel-kolesterol.