19. september 2019
Hans-Christian Mathiesen er blandt andet mistænkt for i 2014 at have ændret kriterierne for optagelse på studiet master i militære studier uden at fortælle det til andre end sin kæreste. Ændringerne gjorde det muligt for hende at komme ind på uddannelsen. (Arkivfoto)
Hans-Christian Mathiesen er blandt andet mistænkt for i 2014 at have ændret kriterierne for optagelse på studiet master i militære studier uden at fortælle det til andre end sin kæreste. Ændringerne gjorde det muligt for hende at komme ind på uddannelsen. (Arkivfoto)
Foto: Bjarne Luthcke/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OVERBLIK: Det er den tidligere hærchef mistænkt for

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OVERBLIK: Det er den tidligere hærchef mistænkt for

Hans-Christian Mathiesen efterforskes for tjenestemisbrug og grov pligtforsømmelse og fjernes nu som hærchef.

Danmark - 23. august 2019 kl. 12:03
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Specialmediet Olfi, der dækker det danske forsvar, har afdækket, hvordan Hans-Christian Mathiesen som hærchef muligvis har brudt loven ved at fremme sin kærestes og siden kones karriere i Forsvaret.

Forsvarschef Bjørn Bisserup sagde i første omgang, at han ikke ville se på sagen og udtrykte fuld tillid til hærchefen. Forsvarets Auditørkorps indledte dog en undersøgelse, og hærchefen blev fritaget for tjeneste i oktober 2018.

arrow Læs også: Hærchefs advokat raser over Forsvarets top

Senere blev han sigtet, og nu fjerner Forsvarskommandoen ham fra sin stilling som hærchef.

Det er Hans-Christian Mathiesen mistænkt for:

* I 2014 skulle hærchefen have ændret kriterierne for optagelse på studiet master i militære studier uden at fortælle det til andre end sin kæreste. Ændringerne gjorde det muligt for hende at komme ind på uddannelsen.

* Han skulle derefter have flyttet hende op ad listen af kandidater, så hun på trods af mere kvalificerede ansøgere kom ind på uddannelsen. Den optog 13 ud af 97 ansøgere.

* Hans-Christian Mathiesen undlod at orientere sine chefer om sin inhabilitet.

* Hans-Christian Mathiesen oprettede projektkontoret "Hærens Soldater 2025", ansatte sin kæreste og udnævnte hende til major. Igen oplyste han ikke sine chefer om sin inhabilitet.

* I 2016 ændrede han reglerne for optagelse på operations- og føringsuddannelsen, så hans kæreste kunne blive optaget, på trods af at hun manglede kvalifikationer. På denne uddannelse blev 14 ud af 60 ansøgere optaget.

* Igen oplyste han ikke sine chefer om sin inhabilitet.

* Auditørkorpset indledte 19. oktober 2018 en undersøgelse af sagen. 31. januar i år meddelte Auditørkorpset, at det havde sigtet hærchefen.

* Hans-Christian Mathiesen er sigtet for tjenestemisbrug efter straffelovens paragraf 155 og grov pligtforsømmelse efter den militære straffelovs paragraf 27.

* 23. august 2019 meddeler Forsvarskommandoen, at Hans-Christian Mathiesen fjernes fra jobbet som hærchef.

* Han placeres i stedet i et "midlertidigt stillingsnummer i Forsvarskommandoen, indtil sagen ved Forsvarsministeriets Auditørkorps er afsluttet", oplyser Forsvarskommandoen.

* Auditørkorpset oplyser 23. august, at efterforskningen stadig pågår, men at det i løbet af efteråret forventer at kunne afgøre, om der skal rejses tiltale.

Kilder: Forsvarsmediet Olfi og Forsvarets Auditørkorps.

arrow Ny hærchef: For mig er det kronen på værket
23. august 2019 kl. 12:35 Opdateret: kl. 12:36
arrow Forsvaret stritter hærchef sigtet for nepotisme ud
23. august 2019 kl. 12:00 Opdateret: kl. 12:02