19. august 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Oste sættes ind i jagten på uønskede mårhunde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oste sættes ind i jagten på uønskede mårhunde

Myndigheder åbner nu for, at jægere kan bruge oste og trafikdræbte dyr til at lokke mårhunde i baghold.

Danmark - 18. juli 2019 kl. 12:09
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Alle midler bliver taget i brug for at bekæmpe den invasive mårhund, der spreder sig med stor hast i den danske natur.

Senest har Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen tilladt, at oste bruges som lokkemiddel til at lokke det pelsede kræ i baghold.

- Det har vist sig, at mårhunden er rigtig glad for at spise ost. Det er et af de mest effektive midler, vi har til at lokke den i fælder, så vi kan bekæmpe den i det fri, siger specialkonsulent Mariann Chriel, Miljøstyrelsen.

Det har været et ønske fra jægere at kunne bruge oste og rester af nedlagt eller trafikdræbt vildt som lokkemad.

Men indtil nu har myndighederne tøvet, da der er nogle særlige regler for animalske biprodukter.

Men nu er der fundet en løsning på problemet, som dog kræver, at jægerne søger individuelle tilladelser.

Mårhunden er - så vidt vides - ikke kræsen, når det gælder typen af ost.

- Jeg tror ikke, at mårhund har specielle præferencer inden for oste som os andre. Det har jeg i hvert fald ikke hørt om, siger Mariann Chriel.

Forudsætningen er, at der er tale om osterester fra en godkendt osteproduktion.

- Det vil typisk være osterester fra mejerierne. Kravet er, at osten skal være lagret i mindst 21 dage, og det er alt dansk skæreost.

- De 21 dage er begrundet i, at så ved vi, at mælken i osten er produceret tidligst 21 dage før.

- Det handler om at sikre, at osten ikke kan bære sygdomme videre, som kan blive et problem for landbruget og den store danske landbrugseksport, siger Mariann Chriel.

Mårhunden er erklæret uønsket i den danske natur. Den mæsker sig i fugle og padder og truer med at udrydde hjemmehørende arter som ræv og grævling.

Mårhunden kan få op til 11 hvalpe per kuld, og den er især udbredt i det jyske.

Sidste år blev der nedlagt 3291 mårhunde, og det var en fordobling i forhold til året før.

For at komme dyret til livs har myndighederne tilladt jagt året rundt og døgnet rundt.

Der er også udsat såkaldte Judas-mårhunde, som bærer gps-halsbånd. De skal føre myndighederne på sporet af artsfæller, som aflives, når de findes.

Senere på året ventes en ny forvaltningsplan for bekæmpelse af mårhund at blive sendt i høring.