14. oktober 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Olafur Eliasson skal slå et slag for klimaet for FN

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Olafur Eliasson skal slå et slag for klimaet for FN

Den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson er udnævnt til goodwill-ambassadør for en FN-organisation.

Danmark - 23. september 2019 kl. 01:33
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den dansk-islandske kunstner og klimaaktivist Olafur Eliasson er udnævnt til goodwill-ambassadør på klimaområdet for FN's Udviklingsprogram (UNDP).

Eliasson beskrives af UNDP som "højt velanskrevet for sit kunstneriske virke og sine bestræbelser på at fremme bæredygtig udvikling med fokus på vedvarende energi og klimatiltag".

- Som goodwill-ambassadør vil Eliasson hjælpe UNDP med at skærpe opmærksomheden og mobilisere støtte til kampen mod virkninger af klimaændringer gennem projekter, der fremmer vedvarende energi, reducerer CO2-udledninger og beskytter vores planet i generationer fremover, skriver UNDP i en pressemeddelelse.

Eliasson, der bor og arbejder i Berlin i Tyskland, er blevet berømt for en række store installationer som eksempelvis "The Weather Project" på Tate Modern-museet i London og "The New York City Waterfalls".

Han står sammen med ingeniøren Frederik Ottesen også bag solcellelampen Little Sun, der kan bruges som lyskilde i områder uden elektricitetsforsyning.

Senest har Eliasson taget en række landskabsfotografier i Island, som han også fotograferede i 1999. Han vil senere i år præsentere de nye sammen med de gamle fotografier som dokumentation for de seneste 20 års "dramatiske ændringer" i landskabet som følge af klimaforandringer, skriver UNDP.

Blandt FN-organisationens øvrige goodwill-ambassadører er den danske skuespiller Nikolaj Coster-Waldau, Norges kronprins Haakon og den tidligere fodboldstjerne Didier Drogba.

arrow Læs også: Mette Frederiksen før klimatopmøde: Vi har taget førertrøjen
arrow Pensionsfirmaer bag klimamilliarder har penge i olie og kul
23. september 2019 kl. 06:01 Opdateret: kl. 06:02
arrow Danmark indtager hovedrolle på klimatopmøde
23. september 2019 kl. 05:30 Opdateret: kl. 05:32
arrow OVERBLIK: Sådan står det til med klimaet
23. september 2019 kl. 05:30 Opdateret: kl. 05:52