17. september 2019
En rapport om klimabelastning fra Aarhus Universitet har brugt misvisende tal fra Coca-Cola, skriver avisen Information. Arkivfoto
En rapport om klimabelastning fra Aarhus Universitet har brugt misvisende tal fra Coca-Cola, skriver avisen Information. Arkivfoto
Foto: CLAUDE PRIGENT/PHOTOPQR/LE TELEGRAMME
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Oksekødsrapport brugte tvivlsomme tal om klimabelastning fra læskedrikke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oksekødsrapport brugte tvivlsomme tal om klimabelastning fra læskedrikke
Danmark - 22. august 2019 kl. 09:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da forskere på Aarhus Universitet og DTU i en ny rapport opgjorde danskernes forbrug af nydelsesmidler som sodavand, alkohol, kaffe og slik til at belaste klimaet mere end forbruget af oksekød, skete det på baggrund af stærkt tvivlsomme tal. Det afslører et nedslag i rapportens kildemateriale, som Information har foretaget.

arrow Læs også: Aarhus Universitet trækker omstridt oksekødsrapport tilbage

"Det ser ekstremt skævt ud," siger Jannick Schmidt, der er lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i livscyklusanalyser og fødevarer, efter at have gennemgået Informations research.

I rapporten, der er finansieret af Kvægafgiftsfonden og har haft interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer som projektleder, hævder forskerne, at nydelsesmidler står for hele 28 procent af klimabelastningen fra danskernes forbrug af mad og drikke, mens oksekød blot står for 11-15 procent. De tal er forskerne nået frem til ved at tage data for de forskellige fødevarers klimabelastning pr. vægtenhed fra en lang række forskellige undersøgelser og gange dem med data om danskernes forbrug.

Det vil derfor være en omfattende opgave at gennemgå samtlige kilder. I stedet har Information foretaget et nedslag med fokus specifikt på sodavand og saft. De to drikkevarer tegner sig ifølge rapporten for cirka fem procentpoint af de 28 procent af klimabelastningen fra danskernes forbrug af mad og drikke, som forskerne tilskriver nydelsesmidler.

Tallet baserer sig på en antagelse om, at de to drikkevarer medfører en udledning på ét kilo CO2 pr. liter. Kilden til dette tal er ifølge rapporten et svensk studie fra 2010, der har sammenlignet forskellige drikkevarers klimabelastning. Studiet er udarbejdet af forskere ansat i interesseorganisationen LRF Mjölk, der repræsenterer Sveriges mejerier og mælkebønder, og har som overordnet konklusion, at mælk er den drikkevare, der har det højeste næringshold i forhold til dens CO2-udledning.

Da Information dykker ned i studiet står det hurtigt klart, at det i virkeligheden ikke er svenskerne, der er den egentlige kilde til tallet for sodavand og safts klimabelastning. De har, fremgår det af deres artikel, hentet det fra et studie, som Coca-Cola har fået udført i Storbritannien og omtalt i sin årsrapport for 2008.

I den forbindelse har svenskerne valgt at bruge tallet for cola på 33 cl glasflaske med den begrundelse at det ifølge dem er almindeligt i Sverige at drikke læskedrikke af glasflasker på den størrelse, når man indtager dem til et måltid.

Hvad hverken de svenske eller danske forskere nævner, er, at det bemærkelsesværdigt nok også er det højeste tal, man kan finde i Coca-Colas rapport. En af konklusionerne i Coca-Colas rapport er nemlig, at emballagen er noget af det, der betyder allermest for colas klimabelastning, og ifølge deres tal har netop glasflasken det suverænt højeste aftryk.

Havde forskerne i stedet valgt at bruge Coca-Colas tal for klimabelastningen fra 33 cl cola på dåse, ville den kun være halvt så stor. Og hvis man tog udgangspunkt i cola på toliters plastflaske ville det komme helt ned på en fjerdedel.

Ifølge Coca-Colas tal er klimabelastningen derudover op til 20 procent lavere for sukkerfri cola.

Ved at bruge det tal, de gør, antager forskerne fra DTU og Aarhus Universitet altså, at alt det saft og sodavand, danskerne drikker, har samme klimaaftryk som cola fra 33 cl-glasflasker som ifølge den data, de lægger til grund, er den mest klimabelastende emballage.

Alt andet lige overdriver de dermed klimabelastningen fra saft og sodavand. For sådan er det selvfølgelig ikke i virkeligheden.

I COOP-koncernens butikker, heriblandt Superbrugsen, Fakta, Irma og Kvickly, er "langt det meste" af det sodavand, der bliver solgt, på dåse. Det oplyser analysechef Lars Aarup til Information. Sodavand i glasflasker har de derimod "ikke ret meget" af.

- Butikkerne kan bestille dem hjem, hvis for eksempel der er en klasse, der skal holde en klassefest eller sådan noget. Men det er ikke noget, vi fører i fast sortiment," siger Lars Aarup.

Et andet problem er, at Coca-Colas studie er lavet i Storbritannien, der langtfra har et lige så veludviklet retursystem som Danmark. Dermed kan man i realiteten ikke bruge tallene til noget i en dansk kontekst. Det vurderer Jannick Schmidt, lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i livscyklusanalyser og fødevarer, der har gennemgået Informations research.

I 2008, da Coca-Colas studie blev udgivet, havde Storbritannien endnu ikke et pantsystem, forklarer han. Og de flasker, der trods alt blev indleveret til genbrug, blev omsmeltet i stedet for at blive genpåfyldt, som man gør i Danmark.

- Hvis du omsmelter en flaske, så sparer du en lille smule energi, men det gør ikke den store forskel. Så der er en kæmpe klimabelastning i de her tal fra noget, som ikke er et problem i Danmark, siger han og tilføjer, at det derudover "er skævt" at vælge lige præcis den type cola, der ifølge Coca-Colas data har den allerhøjeste klimapåvirkning.

Sammen med flere andre forskere har Jannick Schmidt tidligere i Information kritiseret rapporten fra Aarhus Universitet og DTU for at have en række metodiske problemer, der reelt gør den ubrugelig. Et af de problemer er, at rapporten henter sine data for de forskellige fødevarers klimabelastning fra en lang række forskellige studier, der er udarbejdet på forskellige tidspunkter og baserer sig på forskellige antagelser.

Som svar på den kritik sagde seniorforsker emeritus ved Aarhus Universitet John Hermansen, der er medforfatter til rapporten, at det normalt er "noget, der betyder ganske lidt for tallet". Men Informations nedslag i kildematerialet illustrerer, at det ikke er korrekt, mener Jannick Schmidt.

- Nu kan vi se, med det I har gravet frem, at det faktisk betyder en verden til forskel, siger han.

- Hvis vi tager Coca-Colas tal fra 2008, som jo er den kilde, de selv henviser til, så afviger tallene jo med en faktor fire. Og det var nok nærmere det laveste tal, man skulle have brugt, hvis man skulle vælge et, der var mere retvisende. Det er ikke decimaler, det handler om her.

Også Sander Bruun, der er lektor ved Københavns Universitet og ekspert i livscyklusanalyser, undrer sig.

- Når de vælger at bruge tallet for cola på glasflaske, er det formentlig fordi den svenske artikel har valgt at bruge det. Men det giver ikke så meget mening i den her sammenhæng," siger han.

Coca-Colas rapport indeholder meget lidt information omkring basis for beregningerne, men som jeg læser den, bliver de flasker, man regner CO2-udledningen ud fra, ikke recirkuleret. Og det gør de jo i Danmark.

Og så er det endda det højeste tal, de har brugt, selv om vi jo i Danmark også drikker en masse cola på dåse og plastikflaske. Det virker ikke som det mest logiske valg.

- Forskerne på DTU og Aarhus Universitet har længe inden udgivelsen af rapporten været klar over risikoen for, at de overvurderer saft og sodavands klimabelastning. I et mailsvar til Information bekræfter seniorforsker ved DTU Ellen Trolle, der er medforfatter til den danske rapport, at de har brugt de samme tal i forbindelse med en artikel, som de udgav på DTUs hjemmeside tilbage i marts måned.

I den artikel fremgår det, at "beregningerne er forbundet med usikkerheder"."

Eksempelvis bygger klimaaftrykket fra sukkerholdige drikkevarer måske på for høje estimater," skrev forskerne den gang.

Dette forbehold fremgår ikke af den nye rapport, der er udgivet på Aarhus Universitets hjemmeside. Ellen Trolle medgiver over for Information, at det kunne have fremgået tydeligere.

I et mailsvar påpeger hun, at data for forarbejdede produkter er "relativt fåtallige".

- Eksempelvis har vi valgt at bruge et tal for klimaaftryk for sodavand, som stammer fra en publikation fra Coca-Cola. Tallet er fra 2008 og svarer mest til aftrykket fra sodavand på flaske og bidrager derfor muligvis til en overestimering," skriver hun.

- Omvendt er der mange forskere, som kun regner med bidraget fra sukkeret i sodavanden og dermed sandsynligvis underestimerer bidraget.

Ellen Trolle tilføjer, at forskergruppen "indtil videre" holder fast i Coca-Colas tal, fordi "vi og andre har brugt dette tal tidligere", men at de "er opmærksomme på at undersøge, om der er/bliver tilvejebragt nyere veldokumenterede tal, som vi kan indarbejde i fremtidige beregninger.

På spørgsmålet om, hvorfor forskergruppen har valgt at henvise til det svenske studie som kilde, når tallene i virkeligheden stammer fra et studie foretaget af Coca-Cola i Storbritannien, svarer hun, at "man kan referere på begge måder", og at det under alle omstændigheder er muligt at finde frem til data.

Hun svarer ikke på spørgsmålet om, hvorfor forskerne har valgt kun at bruge det højeste tal i Coca-Colas studie, nemlig det for cola på glasflasker, men skriver, at forskerne har "valgt ikke at ændre tallet, førend vi har haft mulighed for i samarbejde med andre at undersøge, om der er nyere data."

Til kritikken om, at der er store forskelle på retursystemerne i Storbritannien og Danmark skriver hun, at DTU Fødevareinstituttet ikke kan "gå ind i en del af disse vurderinger", men skal "samarbejde med andre om vurderingen af tallene".

John Hermansen, der er seniorforsker emeritus ved Aarhus Universitet og medforfatter til rapporten, afviser, at forskerne har cherry-picked data -altså selektivt valgt det højeste tal i Coca-Colas studie for at dreje resultaterne i en bestemt retning.

- Det er valgt på det tidspunkt, hvor vi har gennemgået det. Så har vi syntes, det var rimeligt, siger han.

Selv hvis man antog, at sodavand og saft slet ikke havde nogen klimabelastning, ville det dog ikke ændre ved rapportens konklusioner, siger han.

arrow Landbrugslobby tilbagebetaler penge for omstridt kødrapport
01. september 2019 kl. 12:09 Opdateret: kl. 12:10
arrow Medie: Aarhus Universitet lod landbruget skrive på oksekødsrapport
29. august 2019 kl. 20:52 Opdateret: kl. 20:54