19. juni 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OVERBLIK: Vestager er blandt 15 europæiske spidskandidater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OVERBLIK: Vestager er blandt 15 europæiske spidskandidater

Margrethe Vestager kan være på tale til en toppost i EU. Hun er en af mange spidskandidater.

Danmark - 26. maj 2019 kl. 07:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når valget til Europa-Parlamentet søndag er overstået i de 28 medlemslande, begynder en længere proces, der skal sætte navne på topposterne i EU.

Her følger en oversigt over det særlige spidskandidatsystem:

De store grupper i Europa-Parlamentet ønsker posten som formand for EU-Kommissionen besat via det, der kaldes spitzenkanditatproces eller spidskandidatproces, hvor hver politisk gruppe i parlamentet opstiller en kandidat til jobbet.

Kandidaterne har tegnet deres politiske gruppe i valgkampen, og kandidaterne har ført valgkamp og deltaget i debatter med de øvrige spidskandidater.

Der er ikke et decideret valg med stemmeafgivelse til de enkelte spidskandidater, selv om de fleste af dem er på valg i deres hjemlande til en post i EU-Parlamentet.

Den politiske gruppe, som efter valget vinder flertal i parlamentet, peger på en kandidat til formand for EU-Kommissionen, spidskandidaten, som EU's stats- og regeringschefer så ventes at nominere. Det mener i hvert fald tilhængerne af systemet.

Men processen har ikke bred opbakning i EU-landene, og heller ikke alle i EU-Parlamentet støtter den. Det gælder eksempelvis den liberal gruppe, Alde, som de danske partier Venstre og De Radikale er knyttet til.

EU-traktaten siger, at EU's stats- og regeringschefer skal nominere en kandidat til kommissionsformand under hensyntagen til resultatet af valget til EU-Parlamentet, som efterfølgende skal godkende den nominerede ved absolut flertal.

Opnås der ikke flertal, har EU-landene en måned til at nominere en ny kandidat.

Følgende er udpeget som spidskandidater af de respektive grupper i Europa-Parlamentet:

* Det Europæiske Folkeparti (EPP): Manfred Weber, Tyskland.

* De Europæiske Socialdemokrater (PES): Frans Timmermans, Holland.

* Alliancen af Konservative og Reformister i Europa (Acre): Jan Zahradil, Tjekkiet.

* Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (Alde): Guy Verhofstadt, Belgien, Margrethe Vestager, Danmark, Nicola Beer, Tyskland, Katalin Cseh, Ungarn, Luis Garicano, Spanien, Emma Bonino, Italien, Violeta Bulc, Slovenien.

* Det Europæiske Grønne Parti (EGP): Ska Keller, Tyskland, og Bas Eickhout, Holland.

* Den Europæiske Venstrefløjs Gruppe (EL): Nico Cué, Belgien, og Violeta Tomic, Slovenien.

* Den Europæiske Fri Alliance (EFA): Oriol Junqueras, Spanien.

Kilder: Europa-Parlamentets hjemmeside, Ritzau.

FAKTA
  • 21 af de 28 EU-lande stemmer søndag til Europa-Parlamentet. I de øvrige syv lande er valget overstået.
  • Holland og Storbritannien stemte torsdag, Irland fredag, Tjekkiet fredag og lørdag, mens Letland, Malta og Slovakiet afviklede valg lørdag.
  • Først når det sidste valgsted i EU lukker - det sker i Italien søndag klokken 23 - må valgresultaterne offentliggøres.
  • Herhjemme bliver fordelingen af stemmer og mandater på de opstillede partier offentliggjort på valgaftenen, men de personlige stemmer opgøres først i forbindelse med fintællingen.
  • Det betyder, at vi skal et godt stykke hen på mandagen, før der kan sættes navne på de 14 danske mandater.
  • Europa-Parlamentet har lanceret en hjemmeside - www.valg-resultat.eu - med resultaterne af alle EU-valg.
  • Den indeholder alle resultater fra tidligere og nuværende valg til Europa-Parlamentet og findes på alle officielle EU-sprog.
  • Hjemmesiden vil blive løbende opdateret på valgaftenen med det samlede resultat af valget, herunder nationale delresultater, i takt med at de nationale myndigheder indsender detaljerede oplysninger.
  • 2. juli begynder arbejdet for det nyvalgte parlament, når medlemmerne samles til konstituerende møde i Strasbourg i Frankrig, der er Europa-Parlamentets officielle hjemsted.


Kilder: Økonomi- og Indenrigsministeriet, europaparl.europa.eu.