20. november 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OVERBLIK: Venstres turbulente august

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OVERBLIK: Venstres turbulente august

Den politiske sæson er begyndt noget rodet i Venstre, hvor både Løkke og Kristian Jensen er kommet under pres.

Danmark - 25. august 2019 kl. 20:16
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen annoncerede søndag aften, at han ønsker at fortsætte som leder af partiet.

Meldingen kom efter en turbulent måned, hvor formandskabet har været diskuteret heftigt - ikke mindst internt i partiet.

arrow Læs også: Løkke på rundtur i de bløde sofaer: Jeg erkender der er uro

Her er et overblik over Venstres brogede august:

* 8. august: Berlingske bringer et interview med næstformand Kristian Jensen, der siger, at Venstre bør droppe tanken om at danne en SV-regering.

Den idé stod Løkke bag i valgkampen for at holde yderfløjene fra magten.

* 9. august: I forbindelse med Venstres sommergruppemøde udtaler partiets nestor Claus Hjort Frederiksen, at Kristian Jensen bør gå af som næstformand.

Løkke og Kristian Jensen slår fast, at det delte formandskab i Venstre står fast. Begge vil stille op til genvalg på deres respektive poster på partiets landsmøde til november, siger de.

* 11. august: Claus Hjort Frederiksen skriver på Facebook, at det delte formandskab er fortid.

* 12. august: Til TV Midtvest siger Kristian Jensen, at formandskabet er uændret.

* 15. august: Claus Hjort Frederiksen skriver på Facebook, at der ikke længere er behov for ændringer i Venstres ledelse. Det er han kommet frem til efter et møde i Venstres forretningsudvalg, hvor emnet blev drøftet.

I en intern mail til partimedlemmerne skriver Løkke, at "den seneste uge har ikke været god for os". Og han tilføjer:

- Der har været alt for meget fnidder og medietumult i forbindelse med folketingsgruppens konstituering og det efterfølgende sommergruppemøde.

- Det skal vi nu have lagt bag os!

* 18. august: Løkke siger i interview til avisen Danmark, at han selv kunne have gjort mere for at undgå krisen i Venstre.

- Jeg tog for let på det hen over sommeren, siger Løkke.

I et interview med Deadline på DR2 siger Løkke, at formandskabet i Venstre er en myte.

- Det er jo en kendt sag, at vi havde en krise i partiet for snart mange år siden, i 2014, som jo endte med, at vi ikke foretog nogle ændringer.

- Jeg er formand, og Kristian er næstformand. Jeg introducerede selv sådan lidt improviseret: Vi udgør Venstres formandskab, siger Løkke.

* 20. august: Fire medlemmer af Venstre står frem med navn i Jyllands-Posten og kræver Løkke afsat som formand og Kristian Jensen afsat som næstformand.

Bent Jørgensen, byrådsmedlem for Venstre i Roskilde Kommune, og Kåre Ghisler Fuglsbjerg, næstformand for Venstre Roskilde Midt, skriver en kronik om det.

Svend Møller Sørensen, medlem af Venstres hovedbestyrelse og kommuneforeningsformand i Skanderborg, og Mette Marie Thomsen, kommuneforeningsformand i Holstebro og ligeledes medlem af hovedbestyrelsen, er også citeret i avisen.

25. august: Lars Løkke Rasmussen annoncerer, at han vil fortsætte som formand for Venstre, og at han ønsker at fremrykke partiets landsmøde, så det afholdes inden Folketingets åbning i oktober.

arrow Ellemann-Jensen undviger formandssnak: Cirkushesten optræder ikke
28. august 2019 kl. 12:10 Opdateret: kl. 12:12
arrow Venstre: Uro før sjællandsk skæbnemøde i aften
28. august 2019 kl. 11:44 Opdateret: kl. 11:44
arrow Tavs Ellemann-Jensen efter formandsopfordring fra partifælle
28. august 2019 kl. 07:34 Opdateret: kl. 07:36