30. oktober 2020
Niels Holck.
Niels Holck.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OVERBLIK: Våbensmugleren der udløste diplomatisk krise

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OVERBLIK: Våbensmugleren der udløste diplomatisk krise

Danmark indgår et grønt samarbejde med Indien som tegn på bedring mellem de to lande efter Niels Holck-sagen.

Danmark - 28. september 2020 kl. 15:29
Af Ritzau

I årevis har forholdet været anstrengt mellem Danmark og Indien, som vil have våbensmugleren Niels Holck udleveret til retsforfølgelse.

Både by- og landsret har afvist udlevering. Mandag har de to lande indgået et grønt partnerskab, som er et tegn på bedring af forholdet mellem de to lande.

arrow Læs også: Niels Holck fortryder med forbehold 24-år gammelt våbendrop

Få et overblik over sagen her:

* Natten til 18. december 1995 flyver danskeren Niels Holck sammen med en britisk våbenhandler og fem russiske besætningsmedlemmer et propelfly over Purulia i den indiske delstat Vestbengalen.

* Fra flyet kaster de i faldskærme knap fem ton våben tiltænkt en sekt på landjorden ud i mørket, før de fortsætter til Thailand.

* På hjemturen tvinges flyet ned i Indien af kampfly, og alle andre end Niels Holck bliver anholdt og får fængselsdomme.

* Det lykkes danskeren at flygte til Nepal, hvorfra han rejser hjem til Danmark i begyndelsen af 1996.

* Via Interpol udsender Indien en anholdelsesbegæring på Niels Holck, der i Indien er kendt under sit alias Kim Davy.

* 20. marts 1996 udfærdiger den indiske efterretningstjeneste CBI et anklageskrift i sagen.

* Da Danmarks nye terrorlovgivning i 2002 åbner mulighed for udlevering af egne statsborgere til lande uden for Norden, begærer Indien formelt Holck udleveret.

* Justitsministeriet beslutter efter mere end syv år i tænkeboks 9. april 2010 at imødekomme indernes ønske, og Niels Holck bliver anholdt.

* 10. april 2010 fremstilles han i grundlovsforhør i Hillerød og varetægtsfængsles i surrogat, hvilket betyder, at han kan forblive på fri fod mod at aflevere sit pas og jævnligt møde til kontrolvisit hos politiet.

* Først erklærer byretten og derefter landsretten, at en udlevering vil være ulovlig. Det er for usikkert, om Niels Holck vil blive udsat for tortur i Indien. Rigsadvokaten går ikke videre med sagen til Højesteret.

* Januar 2019: Sagen førte til et bundfrossent forhold mellem Indien og Danmark, men under et besøg i Indien fastslog daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at forholdet nu er ved at tø op.

* 22. februar 2019 skriver Politiken, at Rigsadvokaten i 10 måneder har haft hemmelige forhandlinger med indiske myndigheder om, hvordan Niels Holck kan udleveres.

* 29. september indgår Danmark og Indien et grønt samarbejde.

Kilder: Ritzau, Politiken.

arrow Medie: Rigsadvokat i hemmelige forhandlinger om Niels Holck
21. februar 2019 kl. 21:30 Opdateret: kl. 09:54
arrow Løkke: Bånd til Indien har været frosset ned men er tøet op
18. januar 2019 kl. 13:18 Opdateret: kl. 13:20
arrow Løkke gæster Indien og styrker de diplomatiske forhold
10. januar 2019 kl. 09:55 Opdateret: kl. 09:56
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?