22. oktober 2019
VLAK-regeringen blev til i slutningen af 2016, men under den igangværende valgkamp er de tre regeringspartier kommet med en række solomeldinger. (Arkivfoto).
VLAK-regeringen blev til i slutningen af 2016, men under den igangværende valgkamp er de tre regeringspartier kommet med en række solomeldinger. (Arkivfoto).
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OVERBLIK: VLAK stritter i forskellige retninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OVERBLIK: VLAK stritter i forskellige retninger

Venstre, Liberal Alliance og De Konservative går til valg på at fortsætte som regering, men der er uenigheder.

Opdateret 21. maj 2019 kl. 13:40
Danmark - 21. maj 2019 kl. 10:21
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To uger inde i valgkampen står det fast, at regeringspartierne går solo på en række politiske områder. Og det sker, selv om Venstre, Liberal Alliance og De Konservative går til valg på at fortsætte som VLAK-regering.

Senest er der uenigheder omkring uddannelsesloftet.

Her er et overblik:

* Det offentlige forbrug:

Venstre vil frem mod 2025 hæve det offentlige forbrug med 0,65 procent årligt.

- Vi går til valg på et velfærdsløfte, der hedder, at vi vil prioritere mindst 69 milliarder kroner i kernevelfærd frem til 2025, har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagt.

Liberal Alliance og De Konservative er lodret imod at hæve det offentlige forbrug. De ønsker skattelettelser.

* Udrejsecenter Sjælsmark:

Liberal Alliance og De Konservative er parate til at forbedre forholdene for børnene på Udrejsecenter Sjælsmark.

Konkret vil partierne lade familierne på Sjælsmark lave deres egen mad. Hidtil har regeringen stået fast på, at det ikke skal være en mulighed.

Venstre er fortsat lodret imod.

* Skattestop

Venstre har fremlagt et forslag om et skattestop, hvor ingen skat eller afgift bliver sat op, uden at andre skatter eller afgifter bliver sat tilsvarende ned.

Både Liberal Alliance og De Konservative vil have sænket skatten.

Eksempelvis siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA):

- Vi havde håbet, at nu vil der komme en visionær plan fra Venstre, om hvordan man kunne sætte skatten ned. Et borgerligt projekt uden skattelettelser er dybest set ikke et borgerligt projekt.

* SV-regering

Lars Løkke Rasmussen (V) lufter i ny samtalebog "Befrielsens Øjeblik" tanker om en mulig SV-regering. Liberal Alliance og De Konservative afviser at støtte en sådan regering.

* Uddannelsesloftet

Venstre og Liberal Alliance vil fjerne uddannelsesloftet, som i 2016 blev indført af VLAK-regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. De Konservative holder fast.