28. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OVERBLIK: Trumps aflysning vækker harme i Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OVERBLIK: Trumps aflysning vækker harme i Danmark

Trump har aflyst et planlagt statsbesøg i Danmark, da han ikke får mulighed for at drøfte et køb af Grønland.

Danmark - 21. august 2019 kl. 07:15
Af Ritzau

USA's præsident, Donald Trump, har natten til onsdag dansk tid aflyst sit planlagte besøg i Danmark fra 2. til 3. september.

Det har vakt harme blandt danske politikere og kommentatorer. Her kan du få overblik over reaktionerne på Trumps afbud:

* Kristian Jensen, næstformand for Venstre:

- Total kaos med @realDonaldTrump og aflysning af statsbesøget i. Det er gået fra en stor mulighed for styrket dialog mellem allierede til en diplomatisk krise. Alle burde vide, at Grønland ikke er til salg. Behov for at få samarbejdet tilbage på sporet, skriver han på Twitter.

arrow Læs også: Trump vil dreje ordkrig med Danmark over mod kroner og ører

* Pia Olsen Dyhr, formand for SF:

- Hovedrystende melding fra USA's præsident! Grønland er selvstændigt og skal behandles med respekt. Selvfølgelig må den danske statsminister afvise Trumps købsønsker, skriver hun på Twitter.

* Pernille Skipper, politisk ordfører for Enhedslisten:

- Trump lever på en anden planet. Selvtilstrækkelig og respektløs, skriver hun på Twitter.

* Uffe Elbæk, leder af Alternativet:

- Da Trump første gang sagde, at han måske kikkede forbi, jokede jeg med, at hvem har lyst til uventet besøg af ham - uanset hvor meget kaffe der var på kanden. Det fandt mange Trump-tilhængere upassende. Men der er kun en, der er upassende. Og det er Trump, skriver han på Twitter.

* Morten Østergaard, partiformand for De Radikale:

- Virkeligheden overgår fantasien. Der kan næppe være en i USA's udenrigsministerium, som ikke kunne have fortalt Trump svaret på forhånd. Det er dybt godnat. Og det viser, hvorfor vi mere end nogensinde bør betragte EU-landene som vores nærmeste allierede. Manden er utilregnelig, skriver han på Twitter.

* Søren Espersen, næstformand i DF:

- Så hr. præsident. Du har valgt at udskyde dit besøg i Danmark. Hvorfor ikke bare aflyse? Vi har travlt med andre ting, skriver han på Twitter.

* Rasmus Jarlov, De Konservatives ordfører for Grønland:

- Som dansker (og konservativ) er det meget svært at forstå. Uden nogen grund antager Trump, at (en autonom) del af vores land er til salg. Og så aflyser han på fornærmende vis et besøg, som alle var ved at forberede. Er dele af USA til salg? Alaska? Vis noget respekt, tak, skriver han på Twitter.

* Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige:

- Man kan sige meget om Trump, men diplomatisk er han ikke, skriver hun på Twitter.

* Martin Lidegaard, De Radikales ordfører for Grønland:

- Hold nu op. Netop fordi Grønland ikke er til salg, burde USA have al mulig interesse i at diskutere Arktis med Rigsfællesskabet - Ud over klima, Mellemøsten mv., skriver han på Twitter.

* Mai Mercado, gruppeformand for De Konservative:

- USA er et meget specielt land med fantastiske folk, men baseret på præsident Trumps kommentarer om at købe Grønland, vil Danmark med glæde udskyde vores planlagte møde, som skulle være afholdt om to uger, indtil... jamen, indtil en ny præsident bliver indsat, skriver hun på Twitter.

* Philip Chr. Ulrich, udenrigsredaktør på mediet Kongressen.dk:

- Lige meget hvordan vi vender og drejer dette, så er det dybt problematisk for Danmark og en krise for dansk-amerikanske relationer, skriver han på Twitter.

arrow Danmark holder døren åben for et nyt Trump-besøg
22. august 2019 kl. 10:03 Opdateret: kl. 10:04
arrow Professor: Pompeo og Kofod forsøger at klinke skårene
22. august 2019 kl. 09:41 Opdateret: kl. 09:42
arrow USA's udenrigsminister: Vores alliance med Danmark er stærk
22. august 2019 kl. 01:10 Opdateret: kl. 01:12
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?