15. maj 2021
Thomas Vinterberg modtog søndag aften prisen for Bedste Ikke-engelsksprogede Film ved den britiske Bafta-uddeling over en virtuel forbindelse.
Thomas Vinterberg modtog søndag aften prisen for Bedste Ikke-engelsksprogede Film ved den britiske Bafta-uddeling over en virtuel forbindelse.
Foto: Bafta/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OVERBLIK: Thomas Vinterberg høster priser for "Druk"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OVERBLIK: Thomas Vinterberg høster priser for "Druk"

Thomas Vinterberg får ingen problemer med at fylde hylderne med priser for sin film "Druk".

Danmark - 11. april 2021 kl. 22:26
Af Ritzau

Søndag aften modtog Thomas Vinterberg-filmen "Druk" prisen for Bedste Ikke-engelsksprogede Film ved prisuddelingen fra British Academy of Film and Television Arts (Bafta).

Og det er ikke første gang, at "Druk" har fået udenlandsk ros.

- Jeg er begyndt at forstå, at mennesker rundt om i verden holder meget af vores danske film "Druk", siger Thomas Vinterberg.

Her kan du læse, hvilke priser Thomas Vinterbergs "Druk" har modtaget:

* Bafta.

Filmen vandt for Bedste Ikke-engelsksprogede Film 11. april 2021. Den var desuden nomineret i tre andre kategorier: Bedste Instruktør, Bedste Hovedrolle og Bedste Originale Manuskript.

* BFI London Film Festival.

"Druk" modtog 18. oktober 2020 prisen for Bedste Film ved BFI London Film Festival, som er en af Storbritanniens største filmfestivaler.

* European Film Awards.

12. december 2020 modtog filmen priserne for Bedste Film, Bedste Instruktør, Bedste Manuskriptforfatter og Bedste Skuespiller ved European Film Festival.

* Robert Prisen.

"Druk" modtog priserne for Årets Danske Spillefilm, Årets Instruktør, Årets Originalmanuskript og Årets Mandlige Hovedrolle ved Robert Prisen den 6. februar 2021.

* Academy Awards.

Thomas Vinterberg er desuden nomineret i kategorierne Bedste Instruktør og Bedste Internationale Spillefilm ved Academy Awards, der også er kendt som Oscar-uddelingen.

Kilder: Kino.dk, deadline.com og London Film Festival.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?