18. november 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OVERBLIK: Se straffene i historisk sag om bestikkelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OVERBLIK: Se straffene i historisk sag om bestikkelse

Østre Landsret har afgjort ankesag om bestikkelse af offentligt ansatte. Fem mænd er dømt.

Danmark - 12. juli 2019 kl. 11:18
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Østre Landsret har fredag afsagt dom i den hidtil største sag om bestikkelse.

Fem mænd havde anket byrettens dom med krav om frifindelse. To andre mænd og selskabet Atea har valgt at acceptere byrettens dom.

arrow Læs også: Landsretten dømmer Atea-folk skyldige igen

Se dommene her:

* Den tidligere it-driftschef i Region Sjælland, René Clausen, var tiltalt i hovedparten af forholdene. Landsretten idømte ham to års ubetinget fængsel og forhøjede dermed byrettens straf med seks måneder.

Han blev dømt for at modtage bestikkelse for 322.000 kroner og for mandatsvig for cirka 800.000 kroner.

* Den tidligere salgschef i Atea, Per Juul Andersen, blev idømt ubetinget fængsel i et år og tre måneder. I byretten lød straffen på ét år.

* Den tidligere koncernchef i Atea, Claus Hougesen, blev idømt betinget fængsel i seks måneder, mod at han udfører 120 timers samfundstjeneste.

* Den tidligere koncerndirektør i Atea, Peter Trans, blev idømt tre måneders fængsel. Ingen vilkår om samfundstjeneste.

* Den tidligere it-udviklingschef i Region Sjælland, Michael Mølkær Jensen, blev idømt betinget fængsel i fire måneder. Han skal udføre 100 timers samfundstjeneste, hvis ikke han vil afsone sin straf.

* It-selskabet Atea fik i byretten en bøde på ti millioner kroner. Den dom har selskabet accepteret.

Selskabet har i øvrigt i en udløber af sagen fået endnu en bøde på tre millioner kroner. Selskabet valgte at acceptere den bøde og gik ikke i retten med sagen.

* En tidligere salgsdirektør i Atea, Carsten Ritzau, og en tidligere it-direktør i Region Sjælland og Rigspolitiet, Michael Steen Hansen, valgte ikke at anke deres domme fra byretssagen.

De lød på fængsel i henholdsvis otte og ti måneder. Begge skulle afsone tre måneder og derudover udføre samfundstjeneste.

Kilder: Retten i Glostrup, Østre Landsret og Ritzau.

arrow Landsret skærper ubetingede straffe i Atea-sag
12. juli 2019 kl. 10:21 Opdateret: kl. 10:22