2. august 2021
politi
politi
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OVERBLIK: Politi holder tæt om motiv bag formodet drab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OVERBLIK: Politi holder tæt om motiv bag formodet drab

Retten i Hillerød har forlænget fængslingen af en præst, der er sigtet for drab på sin hustru. Læs mere her.

Danmark - 08. februar 2021 kl. 18:01
Af Ritzau

Det er efterhånden mere end tre måneder siden, at en 43-årig psykolog - Maria From Jacobsen - forsvandt fra sit hjem i Frederikssund.

Siden er hendes mand blevet sigtet for at have slået hende ihjel.

Mandag blev hans varetægtsfængsling forlænget i yderligere fire uger til den 8. marts.

arrow Læs også: Politi har ikke flere steder at lede efter Maria: 'Men vi opgiver ikke'

Få overblik over sagens forløb her:

* Politiet udsender 27. oktober en efterlysning af 43-årige Maria From Jacobsen. Hun har forladt sit hjem i Frederikssund i nedtrykt sindstilstand, lyder det.

* Det er Maria From Jacobsens søster, som melder hende savnet. Ifølge hendes mand, præsten Thomas Gotthard, havde hun forladt hjemmet dagen før - den 26. oktober.

* Senere får politiet mistanke om, at der er sket en forbrydelse. Og omkring tre uger efter - den 15. november - bliver Thomas Gotthard sigtet for drab.

* Han bliver varetægtsfængslet 16. november. Politiet mener, at der er grund til at tro, at han på fri fod vil lægge hindringer i vejen for efterforskningen.

Der bliver nedlagt navneforbud, der gør det forbudt at bringe oplysninger om, hvem den sigtede nærmere bestemt er.

* 18. november kommer det frem i offentligheden, at præsten i tiden efter det formodede drab har foretaget specielle søgninger på internettet.

Han søger blandt andet information om havdybde, olietønder, selvmord, forsvinden og rensemidler.

* I familiens hus i Frederikssund finder politiet en mængde af de ætsende væsker saltsyre og kaustisk soda. Det er B.T. og TV2, der skriver om det på baggrund af dokumenter fra Retten i Hillerød.

Samtidig beder politiet borgere om hjælp med oplysninger om to biler og en trailer.

* Varetægtsfængslingen af præsten forlænges igen 30. november og 14. december i Retten i Hillerød.

Hver gang sker det for lukkede døre, hvilket vil sige, at offentligheden ikke kan få indblik i, hvad der er blevet fremlagt af beviser i sagen, eller hvad den sigtede selv forklarer.

* Fredag den 18. december ophæves navneforbuddet for manden, og politiet sætter navn på den sigtede og udsender billede af ham.

Politiet beder samtidig borgere om hjælp med information om Thomas Gotthards færden.

* Mens efterforskningen er i gang, fortsætter politiets søgning efter Maria From Jacobsens lig.

Foruden familiens hjem i Frederikssund har politiets teknikere finkæmmet deres sommerhus i Nykøbing Sjælland for spor. Dertil kommer eftersøgninger i flere naturområder på Sjælland.

* 31. december meddeler politiet, at det er ved at samle beviser til at føre en sag mod manden, selv om der endnu ikke er fundet et lig.

Ifølge politiet lyder sigtelsen på, at han slog hende ihjel på en ukendt måde, på et ukendt tidspunkt og på et ukendt sted. Politiet udtaler dog, at det har en idé om, hvordan og hvor drabet er foregået.

Politiet siger også, at det har en "god idé om", hvad ægtemandens motiv til drabet skulle have været. Det vil ikke sige hvad.

Ingen andre er mistænkt for at have slået hende ihjel.

* 7. januar beder politiet endnu en gang om hjælp fra mulige vidner.

Efterforskningen har vist, at Thomas Gotthard den 6. november - 11 dage efter at Maria From Jacobsen forsvandt - skilte sig af med en blå fodertønde og en grå sækkevogn på Frederikssunds Genbrugsplads.

* 11. januar og 8. februar forlænges varetægtsfængslingen igen for lukkede døre. Han er fængslet frem til 8. marts.

arrow Drabssigtet præst bliver frivilligt i arresten
08. marts 2021 kl. 09:59 Opdateret: kl. 10:00
arrow Drabssag uden lig: Politiet med ny efterlysning
10. februar 2021 kl. 14:16 Opdateret: kl. 14:16
arrow Drabet uden lig: Nu skal endnu en genbrugsplads undersøges
09. februar 2021 kl. 16:57 Opdateret: kl. 16:57
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?