23. november 2019
Depression og langvarig grænseoverskridende behandling fra journalister er årsag til sygemelding, skriver Henrik Sass Larsen i et opslag på Facebook. (Arkivfoto)
Depression og langvarig grænseoverskridende behandling fra journalister er årsag til sygemelding, skriver Henrik Sass Larsen i et opslag på Facebook. (Arkivfoto)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OVERBLIK: Forløbet omkring Henrik Sass Larsens sygemelding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OVERBLIK: Forløbet omkring Henrik Sass Larsens sygemelding

Henrik Sass Larsen (S) er sygemeldt og kommer derfor ikke til at indtage en ministerpost i en ny regering.

Opdateret 10. juni 2019 kl. 12:18
Danmark - 10. juni 2019 kl. 12:16
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen er sygemeldt på ubestemt tid og står derfor ikke til rådighed som minister i en ny regering.

Det skriver han selv mandag i et opslag på Facebook.

Sygemeldingen kommer, efter at gruppeformanden i februar fortalte, at han havde været ramt af en depression. Desuden siger han, at hans grænse er nået, efter at han føler at have været udsat for en "meget langvarig og grundig tabloid behandling".

arrow Læs også: S-suppleant i kulissen: Selvfølgelig er jeg klar

Her er et overblik over forløbet op til Henrik Sass Larsens sygemelding:

* 11. januar: Ekstra Bladet skriver, at Sass Larsen pjækker fra sit job som statsrevisor. Avisen kan afsløre, at gruppeformanden er udeblevet fra fire ud af 11 statsrevisormøder i 2018.

*11. Februar: Socialdemokratiets gruppesekretær, Henrik Dam Kristensen, sender en klage til Folketingets formand Pia Kjærsgaard, om Ekstra Bladets journalisters behandling af Henrik Sass Larsen.

* 17. februar: Henrik Sass Larsen medvirker i et interview til TV2-programmet "Presselogen". I interviewet fortæller gruppeformanden, at han føler sig forfulgt af Ekstra Bladets journalister.

Henrik Sass Larsen virker syg og konfus under interviewet.

* 23. februar: Henrik Sass Larsen fortæller i et interview med Politiken, at han har været ramt af en depression og har gået til psykolog i to måneder.

Det var i oktober 2018, at han opdagede, at noget var galt.

Han udtaler, at han fortsat gerne vil være finansminister, hvis Mette Frederiksen ønsker det. Partiformanden giver ham fuld opbakning.

* 5. juni: Henrik Sass Larsen får ved folketingsvalget ikke nok personlige stemmer til et direkte valg, men han bliver genvalgt takket være listestemmer fra partiet.

10. juni: Henrik Sass Larsen skriver i et opslag på Facebook, at han har oplyst Mette Frederiksen, at han ikke længere står til rådighed.

Han skriver, at det ikke er lykkedes ham at kæmpe sig tilbage efter sin depression.

Kilder: Ritzau og Ekstra Bladet.

arrow Medier om Sass-kritik: Vi har bare passet vores arbejde
10. juni 2019 kl. 15:11 Opdateret: kl. 15:12
arrow S-kredsformand: Mediernes dækning var hård for Sass Larsen
10. juni 2019 kl. 13:00 Opdateret: kl. 13:02
arrow Engell om sygemeldt Sass: Stort tab for Mette F.
10. juni 2019 kl. 12:57 Opdateret: kl. 12:58