23. september 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OVERBLIK: Flere profiler har forladt Venstre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OVERBLIK: Flere profiler har forladt Venstre

Med Tommy Ahlers farvel til Christiansborg har Venstre på kort tid mistet partiets tre største stemmeslugere.

Danmark - 03. august 2021 kl. 15:41
Af Ritzau

Venstre er gået markant tilbage i meningsmålingerne, og flere profiler har forladt partiets folketingsgruppe i denne valgperiode.

Det gælder stemmeslugere som Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg og senest klimaordfører og tidligere minister Tommy Ahlers.

Få overblikket her:

* Venstres største stemmesluger ved valget i 2019, tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, forlod Venstre i januar 2021. Det skete efter et formandsopgør i kølvandet på valget i 2019. Løkke blev løsgænger i Folketinget og forsøger nu at opbygge sit nystiftede parti, Moderaterne.

* Venstres næststørste stemmesluger ved valget i 2019, Inger Støjberg, forlod i februar 2021 Venstre og blev løsgænger. Det skete blandt andet, fordi partiet stemte for en rigsretssag mod hende i sagen om ulovlig adskillelse af asylpar.

* Venstres tredjestørste stemmesluger ved valget i 2019, Tommy Ahlers, meddelte 3. august, at han forlader Christiansborg for at vende tilbage til iværksætteriet. Han forbliver dog menigt medlem af Venstre.

* I denne valgperiode har også Venstres tidligere politiske ordfører Britt Bager forladt Venstre for at blive folketingsmedlem for De Konservative. Britt Bager begrundede beslutningen med, at Venstre mangler "det nationalkonservative aspekt". I 2020 besluttede Venstres ledelse at fratage hende posten som statsrevisor.

* Også folketingsmedlemmet Marcus Knuth forlod i 2019 Venstre til fordel for De Konservative. Han ville have en hårdere kurs over for kriminelle udlændinge og lempeligere vilkår for erhvervslivet.

* Tidligere finansminister og udenrigsminister Kristian Jensen er forsat medlem af Venstre, men forlod i marts måned Folketinget for at blive særlig udsending i regeringens ambition om at blive medlem af FN's Sikkerhedsråd i 2025-2026.

Stemmer du til kommunalvalget i år?