14. december 2019
Statsminister Mette Frederiksen ankommer til udvidet spørgetime i Folketingssalen. Det er hendes første gang som statsminister.
Statsminister Mette Frederiksen ankommer til udvidet spørgetime i Folketingssalen. Det er hendes første gang som statsminister.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OVERBLIK: Fire ting vil lærte af sæsonens første spørgetime

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OVERBLIK: Fire ting vil lærte af sæsonens første spørgetime

S-formands første spørgetime som statsminister kredsede om syltede løfter og fordømmelse af chikane af jøder.

Danmark - 12. november 2019 kl. 16:23
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mette Frederiksen (S) har som oppositionsleder udfrittet forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under spørgetimerne i Folketingssalen.

Tirsdag stod hun for første gang på den anden side som statsminister, da hun skulle tage imod kritiske spørgsmål fra de øvrige partiledere.

Samtidig var det også første gang, at Jakob Ellemann-Jensen (V) som leder af oppositionen skulle udfordre statsministeren med sine spørgsmål.

Her er fire ting, vi lærte af sæsonens første spørgetime:

* Alle partier er enige om at fordømme angreb på jøder

Statsminister Mette Frederiksen (S) brugte en del af sin fem minutter lange redegørelse forud for spørgetime til at fordømme de angreb på jødiske kirkegårde og boliger, der prægede weekenden.

- At skænde gravsteder hører ingen steder hjemme. Antisemitisme og racisme har ingen plads i Danmark, sagde Mette Frederiksen.

Herefter stemte alle partier på skift i og kvitterede for statsministerens afstandtagen til hærværket.

- Jeg vil gerne sige tak til statsministeren for at tage fuldstændig klart afstand til de afskyelige antisemitiske handlinger, som fandt sted i weekenden, sagde blandt andet Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen.

- Det er vigtigt, at vi står sammen om det signal.

* Venstre beskylder Socialdemokratiet for at sylte løfter

Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen pegede på en række løfter, som han mener, at regeringen har syltet.

- Tilbagetrækning, infrastruktur, minimumsnormeringer, ydelseskommission, besparelser på konsulenter, klimaplan, Lindholm, nyt asylsystem, større biodiversitet og planer for psykiatrien, remsede han op og spurgte så:

- Hvad ærgrer det statsministeren mest at sylte?

Mette Frederiksen svarede, at det kan tage tid at træffe de rigtige beslutninger.

- Det handler ikke bare om, at man træffer beslutningerne, men også om at få truffet de bedste beslutninger. Derfor skal man en gang imellem ikke være bange for at bruge noget mere tid, sagde hun.

* Regeringen vil skærpe straf efter IS-kriger er vendt hjem:

Mette Frederiksen noterede, at Danmark mandag modtog den første af de IS-krigere, der har været holdt tilbage af Tyrkiet.

- Vi ser med stor alvor på udviklingen. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at holde de mennesker ude af vores samfund, sagde hun.

Formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, var dog ikke tilfreds, lod han forstå, da han havde spørgetid.

- På trods af at statsministeren siger, at de her mennesker ikke er velkomne, så ankom der en i går. Jeg synes, at det er fuldstændigt forrykt, at de her mennesker vender tilbage til det danske samfund og skal have advokater og lægehjælp, sagde han.

- Så hvad gør regeringen konkret for at sikre, at der ikke kommer flere af dem på dansk jord, spurgte DF-formanden.

Fra Mette Frederiksen lød det, at regeringen i øjeblikket undersøger, om man kan skærpe straffen til IS-krigere yderligere.

Hun pointerede desuden, at nogle internationale konventioner efter hendes opfattelse beskytter de forkerte - altså IS-krigere og ikke danskerne.

* Ny lov mod IS-krigere er taget i brug

Mette Frederiksen afslørede under spørgetimen, at den lov, der gør det muligt for udlændinge- og integrationsministeren administrativt at fratage nogle syrienkrigere deres statsborgerskab, allerede er taget i brug.

- Loven er taget i brug. Myndighederne er i gang med at bruge den lov. Jeg har ikke mulighed for at sige mere. Men loven er taget i brug, heldigvis, sagde Mette Frederiksen.

Hun uddybede ikke yderligere, heller ikke da hun blev spurgt at journalister efter spørgetimen.

Loven blev vedtaget for knap tre uger siden.